Atlanten - 01.01.1915, Blaðsíða 681

— 682 —
ikke yder nogensomhelst støttende Grunde for den Unions-Nød-
vendighed, som han tænker sig mellem Island og Danmark. Og
Forf. siger selv, at han endog er bange for, at »nogle af de Farer,
som kan følge med en Realunion, ogsaa kunde følge af en Per-
sonalunion«. Heri findes der en Anerkendelse af, at en Real-
union kan føre Farer med sig, hvilket vist er fuldstændig rigtigt,
men at de Farer mindre skal være til Stede i en Personal-
union, og dog ogsaa kunne skjule sig deri; dette er alt andet
end en Anbefaling for den Realunion, ved hvilken Forf. vil holde
os fast, og som med hans Modstræben imod, at vi selv overtager
vore udenrigske Anliggender, ikke er andet end, at han tror det
muligt at undgaa at afhænde os i Virkeligheden den Selvstændig-
hed og Ligestillethed, som han paa Papiret anerkender, at vi har
Ret til. Men enten er, eller ikke er.
Forf.s Eksempel om den fangne Konge synes ikke nogen
svær Gaade at løse, men afgiver netop Støtte for, at noget
udover en Personalunion ikke var heldigt for os. Danskerne hol-
der Hær og Flaade og kan derfor indvikles i en Krig, og det kan
i saa Fald godt tænkes, at Kongen blev taget til Fange. Da han
nu ogsaa var Islands Konge, vilde det vist uden Tvivl være en
Krigsgrund for Island, hvis det havde Eetingelser for at søge
sin Ret paa denne Maade. Men da dette ikke er Tilfældet, saa
maatte det i saa Fald betragte sig som værende uden Konge, i
samme Omstændigheder som Nordmændene fandt at være, da
den svenske Konge ikke mere kunde regere Landet i Overens-
stemmelse med dets lovbundne Forfatning. Paa samme Maade
som hos dem maatte vor Konges udøvende Myndighed afhænde
den Magt, den førte, i Altingets og Nationens Hænder, der saa
maatte tage en Beslutning om, hvorvidt der skulde vælges en ny
Konge, eller om Landet i Fremtiden skulde være en Republik.
Men at Unionen, naar noget saadant indtraf, var en ren Personal-
union og ikke mere, det vilde være en Garanti for, at selvom en
anden Stat inkorporerede Danmark, fordi Danmark drog i Krig
imod den, vilde den dog ikke have nogen Ret til at gøre det samme
ved Island, som helt holdt sig borte derfra, og den kunde ikke
gøre det paa anden Maade, end at øve Vold mod det vaabenløse
Land. Derimod vilde Landet næppe undgaa denne Lod, hvis
der var en Realunion for Haanden, med fælles udenrigske Anlig-
gender samt de Anliggender, der helst gør Landene til en Rigs-
enhed udadtil overfor andre Stater.