Atlanten - 01.01.1915, Page 416

— 417 —
Det almindelige Fænomen, at gode Tider skifter med mindre
gode, har ogsaa gjort sig gældende inden for det vestindiske
Ørige. Men medens den yppige, frodige Tropenatur bestandig
lige indtil Midten af det 19. Aarhundrede hurtigt havde været i
Stand til at overvinde alle større eller mindre Kalamiteter, ind-
traadte der omtrent ved denne Tid en Nedgangsperiode af alvor-
ligere og mere langvarig Udstrækning, ja af en helt anden Ka-
rakter end nogen tidligere. Denne Krise var som sagt fælles for
hele det vidtstrakte vestindiske Ørige og ingenlunde no-
get særligt for vore Øer. I første Linje var det nær-
mest kun det vestindiske Hovederhverv, Landbruget, der ramtes;
men da dette skete gennem Faktorer, der kortelig kan karakteri-
seres ved følgende Forhold: dyrere Arbejdskraft, fal-
dende Priser paa Hovedproduktet, Sukkeret, og for-
mindskede Afgrøder, er det forstaaeligt, at der maatte
anvendes særlige Midler, om der skulde blive Haab om at over-
vinde Krisen. At Arbejdskraften blev dyrere, be-
roede paa, at Negerne 1848 fra Slaver blev til
Lønarbejdere; som en Følge af Klimaet og Racens Nøj-
somhed var Lønnen ganske vist, særlig i Begyndelsen, kun ringe,
og selv om den senere er steget en Del, har den dog altid været
beskeden. Naar den desuagtet har kunnet indvirke en Del paa
Landbrugets Økonomi, skyldes det, at Arbejdsstyrken al-
tid har skullet være saa stor i Vestindien.
De faldende Priser fremkaldtes af Konkurren-
cen med det europæiske Roesukker i Forbin-
delse med den for danske Landbrugere næsten ufattelige E n-
sidighed og Stædighed i den vestindiske Landbrugs-
drift, der overalt herovre var bleven Sukker og atter Sukker uden
Tanke for andre Produkter. Hvad endelig de formindskede
Afgrøder angaar, saa skyldes disse den lige omtalte Ensidig-
hed i Driften, idet Afgrøder paa Arealer, der i 100 Aar eller mere
havde været i Sukker, maatte aftage, naar ingen Veksel-
drift blev anvendt — et Forhold, der gjorde sig særlig
gældende under de hyppig indtrædende Tørkeperio-
der.
Adskillige Sukkerplantager gik under disse Forhold ud af
Kultur og blev enten drevne som de saakaldte »Kvægplantager«
eller i mange Tilfælde ganske overladt til sig selv og gik i »Busk«.
Krisen forvandlede den tidligere Velstand til Armod, men medens