Atlanten - 01.01.1915, Blaðsíða 226

— 227 —
punkt maaske burde forlange, at hele Oplandet frigjordes for
Bebyggelse og saa vidt muligt ogsaa for Færden af Mennesker
og Dyr; og hvis det kunde føre til, at Forstaden Ross & Taarne-
berg Øst for Byen forsvandt, vilde meget være vundet. Tilsam-
men har de halvt Hundrede ualmindelig usle Rønner ingen større
Værdi. Cisterner er der ingen af, Klosetter heller ikke. Ekskre-
menterne kastes »i Buskene« tæt ved, hvor de mange løsgaaende
Svin og Høns tager sig af deres videre Skæbne. Den absolute
Mangel paa hygiejniske Foranstaltninger rummer en stadig Fare
for Byen. Forstaden burde — ikke mindst med Pesten for Øje —
nedlægges og ødelægges og Beboerne tvinges ind under de i alt
Fald noget mere civiliserede Forhold i Byen eller henvises til
at indrette sig med deres Griseri i en passende Afstand fra Byen.
Nu vil maaske en eller anden gammel Vestindianer indvende,
at Befolkningen ikke holder af Brøndvand. Det gør jeg heller
ikke — i al Almindelighed. Det kunde ikke falde mig ind at
drikke Vand fra Brøndene i Byen. Ofte er det tungt eller brakt,
men altid er det mig modbydeligt. Naar man holder sig for Øje
det grænseløse Svineri, som Byens Brønde i Virkeligheden repræ-
senterer: aabne Brønde, Spytklatter og gamle Hatte, døde Høns,
Ænder eller Krabber og modbydeligt sort Slam af tilføget Gade-
skarn paa Bunden, mulig Tilsivning fra Renovationskuler eller
utætte Rendestene i Nærheden, ustandseligt Besøg af snavsede
Spande og endnu værre Reb, næsten aldrig Rensning — ja, saa
kan man ikke undre sig over, at selv Negrene ikke holder af det
Vand. Det henstaar som en hidtil uløst Gaade, hvorfor Befolk-
ningen har saa meget imod Dæksler og Pumper paa Brøndene,
at de absolut skal ødelægge dem, saa hurtigt de anbringes.
Drikker Folk da Brøndvandet? Som Regel ikke; oftest bru-
ges det kun til Vask og Badning, hvilket kan være galt nok; men
de kan, i hvert Fald i visse Kvarterer af Byen, hvor der næsten
ingen Cisterner findes, blive nødt til det i Tørkeperioder, naar
de mere lykkelige Ejere af Cisterner har lagt Baand paa deres
Gavmildhed. I Byens Udkanter drikkes det vel endog til Sta-
dighed.
Nu er der naturligvis ogsaa stor Forskel paa Brøndvand,
beroende aabenbart enten paa Forskel i Jordbunden i Oplandet
eller paa, hvorvidt Brønden er naaet ned i det rigtige Lag eller
ikke. Man kan jo nemlig i Lavlandet faa Vand i Brønde, selv
om disse ikke er ført ned til den rette Dybde, men aabenbart
bliver dette da Overfladevand eller Grundvand fra Brøndenes nær-
meste Omgivelser, og de er som sagt ikke altid hyggelige. Pro-
fessor Simpson siger i sin udmærkede Bog: The Principles of Hy-
giene as applied to tropical and subtropical climates, at Vandet
i visse Brønde er paafaldende daarligt efter stærk Regn, idet nem-
lig Infektionskilderne omkring Brønden paa Grund af Overflade-
eller Grundvandets Rigelighed opnaar en Indflydelse paa Brønd-
vandet, som de ikke har i den tørre Tid, og han siger tillige, at