Atlanten - 01.01.1915, Blaðsíða 137

— 138 —
vokse frem over Fjældtinderne, og i Løbet af et Øjeblik havde
vi Snestormen med hele Uvejrets Jag over sig. Men den fik
ikke Lov til at standse vore Lege, der nu fortsattes under Vejrets
voldsomme Ledsagelse.
Nu var man naaet til Bjørnejagterne, noget af det mest
spændende, Jægernes og Hundekuskenes Ildprøve. En Dreng
svøber sig ind i et Bjørneskind, og skjult for Hundene gaar han
ud paa Isen, saa langt ud, at man tilsidst kun ser ham som
en lille Prik, der nu og da kommer til Syne i Stormens Sne-
byger. Imedens har en Snes Jægere spændt deres Hunde for
Slæderne og sætter ud over Isfoden, og da Drengens Silhouet
ude paa Isen et Øjeblik staar skarpt ude i Snefoget, faar Hun-
dene Bjørnesignalet. Drengen i Bjørneskindet lader nu, som
om han pludselig faar Øje paa Hundene, og idet han i et og
alt efterligner Bjørnens Bevægelser, galoperer han ud over Isen,
forfulgt af Slæderne. Hundene, som tror, at det er en virkelig
Bjørn, skyder Ørerne tilbage, vejrer op i Vinden, rejser Halerne
og halser af Sted i vild Fart efter Flygtningen. Og nu kommer
Spændingen, idet man skal vise, hvad man har lært sine Hunde
under Bjørnejagterne.
Til en Begyndelse klumper Slæderne sig sammen, enkelte
kejtede og kluntede kører op i hinanden og diskvalificeres ubarm-
hjertigt; tilsidst er der kun en fire—fem Slæder, som endnu holder
Linie med hinanden, idet de ophidser deres Hunde saa ihær-
digt, at de er ved at gøre dem ganske desperate. Men pludselig
er det, som om en af Kuskene med eet faar Tag i et Signal, der
rummer hele hans Spands ubrugte Reserve. Som en Pil skyder
han frem af Klumpen, og da han tilstrækkeligt har faaet doku-
menteret sin Overlegenhed ved at faa et længere og længere
Forspring, skærer han med et lynsnart Snit Skaglerne over, saa
at Hundene nu, fri for Slædens Byrde, flyver om Kap med
selve Snebygerne hen over Isen.
Næppe er Hundene for den første Slæde slupne løs, før
Eksemplet følges af alle de andre, og paa et Øjeblik hai den
stakkels Dreng et Par Hundrede vilde, ophidsede, skældende
Rovdyr omkring sig; og hvis han nu ikke viser en næsten fabel-
agtig Aandsnærværelse ved at fri sig for Bjørnehammen, i det
Øjeblik Hundene kaster sig over ham, vil han uvægerlig blive
sønderreven, inden Hundene i deres Ophidselse bliver klare over,
at det hele kun var en dristig Spøg.