Atlanten - 01.01.1915, Blaðsíða 336

— 337
elsker og udvikler og overfor hvilke Modstandskraften afstum-
pes med Aarene, trods Tropeanæmien, der gør Begreberne om,
hvad der er rigtigt og hvad der er galt, lovlig udflydende, trods
alt dette skal vi tidlig og sildig, i vort Hjem og udenfor dette,
i al vor Færd baade offentlig og privat være Fløjmændene, der
angiver Retningen for Geleddet. For Negeren følger os gerne,
baade i det gode og mindre heldige, men mit mangeaarige
Kendskab til ham har lært mig, at han helst følger os paa den
trange, men rigtige Sti, og svigter vi her hans Tillid, kan der
gaa noget i Stykker i ham, som det vel er hændet med de
fleste af os andre i et lignende Forhold.
Og vi maa blive ved og blive ved, aldrig trættes, selv om
vi lider Skuffelse paa Skuffelse, selv om Gangarten til Frem-
skridtet synes at være 2 Skridt frem og 3 tilbage, for den kul-
turelle Opgave staar for mig som den første, den bør
gaa forud for alt andet, den er vor Berettigelse til over-
hovedet at have en vestindisk Koloni.
Som Aarene gaar og Onderne derude bliver mere og mere
kroniske, bliver Opgaven sværere og sværere, skal den over-
hovedet løses, er der ingen Tid at spilde, jeg haaber kun ikke,
det allerede er for sent.
For imidlertid at vise, hvilke Resultater allerede Slavetiden
kunde opvise ved den ovenfor anførte Metode for Negerens Ud-
vikling, vil jeg anføre, hvad en Mand fra den Tid beretter om
Spørgsmaalet i Slutningen af det 18. Aarhundrede.
Manden er West, der kom til St. Croix 1788 som Over-
lærer ved en Skole med Tilladelse til .at kalde sig Rektor, og
han har ikke været nogen ringe Mand. Han var Præstesøn,
Student fra Odense Skole og lagde sig efter ældre og nyere
Sprog, var æstetisk Forfatter og oversatte blandt andet Sa-
kuntala.
Han blev senere konstitueret som Notarius publicus i Kø-
benhavn, var derefter Consul missus i Nederlandene, hvor han
samlede sig en betydelig Malerisamling og døde som Etatsraad.
Jeg anfører Mandens Levnedsløb, da jeg deraf slutter, at han
ikke var noget Dusinmenneske, og jeg derfor kan tillægge hans
Meninger Vægt.
Han lærte Slaveriet at kende, som det var hos de engelske
Plantageejere.
West skrev en Bog, der udkom 1793, og den har for mig