Atlanten - 01.01.1915, Page 704

705 -
hvor der ikke haves Adgang til Specialister, større Hospitaler,
Kliniker o. s. v., og hvor Liv og Død oftest er i den enkelte Læges
Haand.
Præster og Lærere lønnes paa Færøerne lige saa tarve-
ligt som i Danmark, saa Lønnen skal ikke særlig friste de gode
Kræfter til at tage derop. Men saa kommer det, der efter mit
Skøn med Tiden vil hindre den færøske Præste- og Lærerstands
Rekruttering ved danske Kræfter. Det er Kaldelsesmaaden
for danske Præster og Lærere.
Vi har allerede et Varsel om Fremtiden i de 3 eller 4 færøske
Præsteembeder, der nu i en Aarrække staar ubesatte. Sagen er
den, at danske ikke vil til Færøerne som Præster eller Lærere,
fordi de ikke kan komme derfra igen. De bli-
ver jo ikke indstillet til noget Embede her hjemme uden at gaa
Tiggergang til Menighedsraad eller Skolekommission og Byraad,
og det forbyder Forholdene naturligvis. Og er de ikke blandt de
indstillede, kan Ministeren ikke foreslaa dem til Befordring.
Det er muligvis en udmærket Indretning, at Menighederne
selv har Indflydelse paa Præsteudnævnelserne og Skolekommis-
sioner og Byraad paa Læreres Kaldelse, og det er i Principet rig-
tigt, at Love, der giver saadanne almindelige Regler, ogsaa gælder
for Færøerne; men det er ganske ødelæggende for Udsigterne til
at faa gode danske Præster og Lærere t i 1 Færøerne, at de paa
Grund af Kaldelsesmaaden ikke kan komme derfra igen.
Her bydes ikke danske Mænd Vilkaar, der vejer op mod
de personlige Ofre, der oftest er forbundne med en Aarrækkes
Embedsvirksomhed paa Færøerne.
Dette er en meget alvorlig Sag. Det er af højeste Vigtighed
for Færøernes Forhold til Danmark, at danske Embedsmænd ikke
forsvinder fra de færøske Kirker og Skoler. Det Bindeled kan
Danmark ikke undvære, og mange er de Færinger, der vil savne
denne Føling med dansk Aandsliv, som de i Fortiden har lært
at skatte. Det er et Baand, der er ved at briste, og vi har set
for mange briste baade i Vestindien og paa Island, til at vi med
Ro kan se Sagens Udvikling i Møde.
Det er nødvendigt, at de gennem en Aarrække ledige færøske
Præsteembeder besættes, nødvendigt for vort Omdømme deroppe
og nødvendigt for den spredte, men stærkt voksende og i det hele
stærkt religiøse Befolkning. Der er ialt kun 8 Præstegæld til c.
20,000 Indbyggere, der bor spredt over et meget udstrakt Areal.