Atlanten - 01.01.1915, Page 728

— 729 —
ønskede han at hævde, at Professor Finnur Jonsson altid havde
taget Parti for Island. Naar det er gaaet saa galt med det is-
landske Spørgsmaal, som Tilfældet nu er, skyldes det for en ikke
ringe Del, at Regeringen fortrinsvis har brugt Islændere som
Raadgivere, og at man altfor godtroende har lyttet til Dansk-
Islænderes Raad, fordi man troede, de var upartiske.
Dirigenten bemærkede, at han godt havde forstaaet, at Kon-
torchef Schous Udtalelse om, at Professor Finnur Jonsson var
korrekset, var møntet paa ham.
Konsul D. Thomsen omtalte Regyndelsen til Flagstriden paa
Island, da den danske Orlogsmand paa Havnen i Reykjavik
havde arresteret en ung Rosportsmand, fordi han paa sin Raad
førte et lille islandsk Flag, som den Gang ingen Tilslutning havde.
Senere var Flaget blevet anerkendt som særligt Flag for Island,
og nu vilde Islænderne altsaa gerne have Tilladelse til ogsaa at
benytte det udenfor islandsk Territorium.
Flagspørgsmaalet er for de fleste en Følelsessag, men Islæn-
derne havde gennem Tiderne set tned noget andre Følelser paa
det danske Flag, end man gør her i Danmark.
Ordet »Handelsflaget« ledede paa Island Tanken hen paa
den kongelige Handels Flag, som i flere Aarhundreder vajede
over Monopolhandelen paa Island. For Tiden herskede der paa
Island en Monopolhandel, som var værre end i gamle Dage. Silde-
fiskerne paa Island kan ikke faa Salt, Tønder etc. uden forud at
forpligte sig til at sælge den Sild, de fanger, under Produktions-
prisen til en vis krigsførende Magt. Det danske Handelsflag kan
ikke rigtig gøre sig gældende paa Island for Tiden.
Det danske Postflag havde saa længe som muligt beskyttet
Postforbindelsen mellem Island, som Danmark jo havde over-
taget Forpligtelse til at udføre. Senere var Posten blevet befor-
dret under Beskyttelse af det danske Orlogsflag, men nu kunde
man ikke engang sende aabne Brevkort med Marinens Skibe til
Island. Postvæsenets Oplysningskontor svarer rigtignok altid, at
der stadig afsendes Post til Island, men Brevene bliver sendt til
England, hvor de underkastes stræng Censur og ofte bliver lig-
gende i maanedsvis, før de kommer videre med engelske Hjælpe-
krydsere.
Flagspørgsmaalet er ikke alene en Følelsessag, der maa og-
saa tages Hensyn til de praktiske og realpolitiske Forhold. Is-
lænderne sejlede jo nu hovedsagelig til Amerika efter deres Nød
vCndighedsvarer, og da Amerika ikke tillader Udførsel til Dan-
mark, vil Islænderne gerne ved Flaget manifestere, at de har et
Land for dem selv, som ikke grænser op til Amerikas Fjender.
Det amerikanske Mel kan de ikke undvære.
Med Hensyn til et Jarledømme paa Island bemærkede Ta-
leren, at der ikke var en eneste Islænder, der ønskede dette ind-
ført, og han forstod derfor ikke, hvorfor Professor Berlin nu
vilde anbefale denne uigennemførlige Sag. Det vilde være øn-