Atlanten - 01.01.1915, Blaðsíða 695

svensk-norske Unionsflag og dets triste Historie, og denne Udfør-
lighed begrundes S. 32 Noten dermed, at »da det gælder om at
danne Island et Folkeflag, saa maa det sidst af alt forsømmes at
tage sig Nordmændenes Erfaring til Indtægt, de som af alle Folke-
færd er os Islændere nærmest i Slægt.«
Den Forsømmelse er der ingen Grund til at frygte for, at Is-
lænderne skulde gøre sig skyldig i: den islandske Flagkamp er
jo, som Forf. S. 37 Note 1 gør opmærksom paa, i flere Henseen-
der en god Kopi af den norske. Men iøvrigt giver jeg Forf. Ret i,
at det svensk-norske Eksempel maa være os en Advarsel mod at
prøve paa at lave et nyt Unionsflag, naar først Dannebrog er strøget
som fælles Rigsflag. Det var, som han selv udtaler, de mest hed-
sindede Mænd, de norskeste Nordmænd i det 9de og 10de Aarhun-
drede, der byggede Island, og Racens Stridbarhed er sikkert ikke
blevet mindre siden ved den rigelige Blanding med irsk Blod.
Derimod vil jeg anholde, hvad han S. 54 udtaler, at da først Nord-
mændene huggede Spørgsmaalet over, ryddede Unionsmærket bort
og hejste det rene norske Flag, saa at de norske Skibe kunde sejle
under et »fuldstændig særskilt norsk Handelsflag, der ikke gav
det ringeste Vidnesbyrd om, at Norge havde noget med Sverig at
gøre«, da voldte det slet ingen Vanskelighed: begge Riger var
»nu som før ét Rige udadtil, ét Alrige og havde samme Gesandter
og Konsuler for dem begge«. Her synes Hukommelsen eller For-
staaelsen noget at svigte Forf. Thi hvorledes gik det, da Unions-
mærket havde faaet, som han udtrykker det, sin »latterlige Døds-
time« i 1898? Hvorledes holdt da »Alriget« sammen og de fælles
Gesandter og Konsuler? Hele Unionens Levetid — eller Døds-
kamp — varede 90 Aar, og i næsten hele den Tid stod Flagkam-
pen paa. Men da først det sidste Unionsmærke i Flaget var slet-
tet, varede det kun stakkede 7 Aar, før hele Unionen, det fælles
Udenrigsstyre, de fælles Konsuler og Gesandter og den fælles
Unionskonge brast som Spindelvæv. Den islandske Flagkamp har
endnu kun staaet paa i 6 Aar — fra 1911. Hvis det danske Flag
maaske i Aar eller ad Aare stryges som Rigets fælles Flag, hvor
mange Maaneder vil da Resterne af Rigsfællesskabet holde?
Jeg skal slutte med at sige, at det, der er det mindst tilta-
lende ved dette Skrift, er, at det intetsteds ærlig udtaler, hvad der
er Islændernes virkelige Mening med at kræve et eget Flag, nem-
lig, at de vil være en med Danmark ligestillet suveræn Stat,
som derfor vil være helt uafhængig af Danmark og højst vil be-