Atlanten - 01.01.1915, Blaðsíða 342

— ,‘{43 —
Løbel af Natten var sket i Frederiksted og Omegn, var i Om-
løb, og den ene Planterfamilie efter den anden flygtede om Ef-
termiddagen til Byen. Jeg havde ogsaa ventet at se H., men
da han ikke kom, og jeg tænkte mig Muligheden af, at det
skyldtes Uvidenhed om, hvad der foregik, red jeg ved Solned-
gang ud til ham for at vare ham ad. Han vidste imidlertid
god Besked, men var fuldkommen rolig; han fortalte, at Fol-
kene som sædvanlig havde arbejdet villigt og godt i Marken, og
at der ingen Uro var at spore mellem dem. Andre kunde løbe
bort fra deres Hjem, det vedrørte ikke ham, han vilde blive,
hvor han var. Det var imidlertid bleven mørkt, vi gik ud paa
Gaardspladsen, og saa herfra i den lidt skyede, mørke Oktober-
aften en mægtig Brand ned ad Frederiksted til: en Gang imel-
lem skød Flammerne op som en Fontæne. At det var en Plan-
tage, der brændte, var klart, det var de eksploderende Bom-
fade, der nu og da gav Ilden forøget Næring.
Jeg forsøgte atter at faa H. til at afstaa fra sit Forsæt at
ville blive paa Plantagen og at tænke paa det Ansvar, han
havde overfor sin gamle Svigermoder, Fru A., der tillige med
en ung Pige udgjorde hans Husstand — Husmoderen med Dat-
ter var i Europa —, men han blev ved sit, og bedyrede, at
ikke én Neger paa Plantagen vilde krumme et Haar paa hans
Hoved, og her havde han sikkert Ret. Men om de vilde for-
svare ham mod Angreb af andre Negre, var vistnok tvivlsomt.
H. troede sikkert paa det, men her forregnede han sig.
Noget Indtryk havde mine Forestillinger dog gjort, for da
vi kom tilbage til Huset, spurgte H. den gamle Dame, om hun
ønskede at køre til Byen. Hun saa over Brillerne paa ham og
svarede med stor Ro: »If you wish me to stay, I will stay,«
og dermed var den Sag afgjort.
Jeg red tilbage til Byen med bange Anelser, der dog ikke
gik helt i Opfyldelse, men næste Morgen Kl. 6 viste tykke
Røgskyer i den Retning Plantagen laa, at der var stukket Ild
paa den.
Om Natten var der sket følgende:
H. havde efter at jeg havde forladt ham ikke forandret sin
Opfattelse af Situationen, han mente, han kunde blive paa
Plantagen. Der var dog ingen, der gik i Seng, og Fru A. og
den unge Pige lagde sit fuldt paaklædte i et Værelse, der laa
ved Siden af H’s Sovekammer. Til det Liv, der sikkert har
rørt sig nede i Negerbyen, mærkede de intet, der var til-
syneladende alt roligt som sædvanligt; men at Folkene vidste
god Besked med, hvad der foregik i Nabolaget, viste deres
senere Handlinger. Selv om de to Damer havde følt Trang til
Søvn, skulde Uroen paa de nærliggende Plantager nok holde
dem vaagne; overalt blev der blæst i Skal.
Konkyljernes dybe, mørke Brøl, der hørtes snart fra en
Kant, snart fra en anden, som var det Signaler til Samling,