Atlanten - 01.01.1915, Blaðsíða 89

— 89
iøvrigt Skoledirektøren bl. a. følgende: »Det brændende Spørgs-
maal paa St. Croix, af hvis Løsning vel til sidst Øens Landbrug
og dermed hele dens Eksistens er afhængig, er og bliver imid-
lertid at forbedre Markarbejdernes Kaar saaledes, at de kan og
vil forblive paa Øen, og at de bliver saa velstillede, at de kan sørge
godt for deres Børn, saa de fleste af disse ikke, som nu, skal dø af
Mangel paa Pleje og ordentlig Ernæring.
Dette kan formentlig ske, — ikke ved en Forhøjelse af de
meget smaa Lønninger, bl. a. fordi Landbruget ikke kan bære de
dermed forbundne Udgifter, — men ved at overlade Markarbej-
derne Jord, og gøre dette paa Vilkaar, som de kan og vil gaa ind
paa, og som frister dem til at blive, hvor de er — nemlig saaledes,
at de frit bliver Herre paa deres Ejendom, og kan
sælge deres Arbejde, for saa vidt der ikke paa deres egen Jord er
Anvendelse derfor, hvor de vil, og til hvem de vil. Dette ude-
lukker ikke, at de skal vejledes med Dyrkningen af Jorden; tvært-
imod, en kyndig Vejledning er en absolut Nød-
vendighed, men Vejlederens Sag maa det være at optræde paa
en saadan Maade, at Negrene selv ønsker at følge lians Raad og
Anvisninger og ser deres Fordel derved (som paa Tortol a).«
Et yderligere Vidnesbyrd om, at Skoledirektøren er fuldt
overbevist om, at dette Spørgsmaal er modent til — hvad Øjeblik
det skal være — at blive ført ud i stor Stil paa St. Croix, finder
man i Dansk Verdenssamfunds Medlemsblad »Danmark
hjemme og ude« for 13. April d. A. I samme Medlemsblad
for 12. Januar er der nemlig optaget en Del af et Privatbrev fra
St. Croix, og den anonyme Brevskriver har heri omtalt Skole-
direktørens varme Interesse for Negerhusmandssagen, en Tanke,
som han i og for sig finder køn, men uigennemførlig paa Grund
af Negrenes ringe Flid og Stadighed m. m. Efter i sit Svar her-
paa at have udtalt, at vi Hvide, naar Hensyn tages til vor gamle
Kultur, højere Udviklingstrin og bedre Levekaar, i Almindelighed
ikke bar noget som helst at lade Negrene høre, hvad de af den
anonyme Brevskriver omtalte Fejl (Drukkenskab og Usædelig-
hed) angaar, hævder Skoledirektøren, at man har tilstrækkelige
Beviser for — ikke alene fra de britisk-vestindiske Øer og Nord-
amerika, men ogsaa fra St. Croix — at Negrene udmærket godt
kan være selvstændige Jordbrugere. Han omtaler i denne For-
bindelse, at Landbrugsselskabet paa St. Croix netop i disse Dage
har drøftet Spørgsmaalet herom, og at en af Øens ældre Plantere,