Atlanten - 01.01.1915, Blaðsíða 214

— 215 —
i Femaaret og beløb sig gennemsnitligt til $ 42,336. Dette store
Overskud brugtes til Dels til at dække det samtidige Underskud
paa St. Croix, gennemsnitligt $ 10,331 aarlig i Femaaret, frem-
bragt væsentligt ved de kolossale Militærudgifter: $ 74,000 om
Aaret paa St. Croix, medens St. Thomas klarede sig med $ 38,000
aarlig til samme Formaal.
1 den i 1863 vedtagne Koloniallov blev St. Thomas Bidrag
til de almindelige Statsfornødenheder fastsat til $ 28,000 om Aaret
til Monarkiets Finanser i det følgende Tiaar. En Indsender i
»Tidende« den 24. September 1862 paastaar, at Overskudet af
Indtægter over Udgifter kun fremkom, fordi man aldrig anvendte
mere til Forbedringer, end det var umuligt at forhindre. I Virke-
ligheden kom man netop i de Aar ind paa overordentlig store For-
bedringer, hvoraf alene de, der knyttede sig til Havnen (Opmud-
ring etc.), var anslaaet til $ 130,000, hvoraf Landkassen skulde
udrede $ 26,000, hvilket fremkaldte Protest fra et Medlem af Bor-
gerraadet, som mente, at naar Statskassen tog alle Indtægterne fra
Havnen og Toldkammeret, burde den ogsaa afholde alle Udgif-
terne ved samme.
Der skal ikke her gøres noget Forsøg paa at fremstille Mel-
lemregningsforholdet mellem den danske Stat og Kolonierne, en
interessant Opgave, som man synes maatte kunne friste en af
Statsvidenskabens Dyrkere. De ovenfor givne Tal (»Tidende«
11. April 1863) skal kun tjene til at belyse den økonomiske Stil-
ling den Gang paa St. Thomas. Den af et Medlem af det for Øerne
fælles Kolonialraad rejste Kritik af de enorme Militærudgifter
synes berettiget, men det er højst tvivlsomt, om Indsenderen i
»Tidende« havde Beftil at kalde »Statskassens« aarlige Overskud
»en direkte Tribut« paa omtrent $ 50,000 om Aaret til Moder-
landet. Meget er anvendt til Formaal, der stod i Forbindelse med
Øerne, men alligevel har der sikkert været et reelt Overskud i
Statens Favør, et Overskud som kunde være kommet Øen til
Gode. En og anden vil maaske derfor hævde, at selv om Staten
ikke skylder Øen et Vandværk, burde den hjælpe os til at faa
det. Gang paa Gang blev Spørgsmaalet rejst, men til Trods for
Borgernes Bigdomme og »Statskassens« Overskud kunde der i
det afgørende Øjeblik dog ikke blive Baad til en saa selvfølgelig
og fundamental Foranstaltning.
Overskudet forvandledes jo omsider til Underskud, og Kig-
dommen forsvandt, og den forarmede Nutid vil ikke ved egen
Kraft kunne løfte alle de tunge Byrder, som den rige Fortid skød
fra sig, men som dog skal løftes før eller senere.
Umiddelbart Øst for Byen Charlotte Amalie og kun adskilt
derfra ved en smal Udløber, der udgaar fra Øens nordlige Højde-
drag og naar helt ned til Havnen, ligger Kvægplantagen T h o-