Atlanten - 01.01.1915, Blaðsíða 118

— 119 —
Han paapeger ligeledes de store Værdier i Kvælstof, Fosfor-
syre, Kali og Humus, der tilføres Jorden ved denne Grøntgød-
ning, hvoraf Kvælstoffet er blevet optaget af Luften, men dette
er ikke det eneste gode, idet de Næringsstoffer, der derved til-
føres, ikke let udvaskes ved stærke Regnskyl og sætter Jorden
i Stand til at optage og fastholde Nedbøren, selv som Smaabyger.
Det er den dybe Pløjning, Findelingen af det øvre Jordlag,
især efter Regn, og Grøntgødningen, der formindsker Fordamp-
ningen og gør det muligt for Jorden selv at konservere Ned-
børen til Plantens Forbrug samt foranlediger Doktoren til at
indrømme og sige i sin Rapport, »at det vil være muligt at
faa et godt Rørudbytte til Trods for en lille Nedbør«.
Mærkværdig nok er denne Grøntgødningsmethode ikke an-
vendt i nogen væsentlig Grad, udover forsøgsvis, i mange suk-
kerdyrkende Lande, saasom Philippinerne, Cuba, Porto Rico og
Hawaii, hvorimod den skattes højt paa Fijiøerne og i Nord-
Queensland, Australien.
Aarsagen hertil maa søges i, at de fleste Lande til Dels paa
Grund af den overalt manglende Arbejdskraft forsømmer deres
Landbrug og helst tyer til nye, frugtbare Egne med jomfruelig
Jord og gunstige Vejr- og Nedbørsforhold.
En Mr. Ross fra Hawaii, der var udsendt derfra til Philip-
pinerne, Cuba og Porto Rico paa Sukkerindustriens Vegne, frem-
hævede overfor mig Philippinerne som et sandt Eldorado, fordi
baade Klimaet og Jordbundsforholdene der var saa gunstige, at
Sukkerrøret saa at sige voksede og passede sig selv, ligesaa paa
Cuba og Porto Rico, der dog nu viste Tegn paa, at en fornuftig
Rehandling af Jorden var nødvendig, ikke at tale om Hawaii,
hvor Arbejdsforholdene desværre har gjort det almindeligt, at
Jorden tilberedes og beplantes af Ejeren, hvorefter Renholdelsen
af Markerne og Høsten af Røret overtages af andre som Kon-
traktarbejder.
Der kan imidlertid dog næppe være nogen Tvivl om, at et
vel udført Landbrug maa anses for en Nødvendighed, hvor gode
end Forholdene monne være.
Vi forudsætter altsaa, at Marken er pløjet og gødet paa
rette Maade, og nu »hales Jorden op i Ranker«. Denne
Proces, der er ledsaget af betydelige Udgifter (10 °/o af Mark-
udgifterne), er efter min og andres Mening unyttig, i alle Til-
fælde i den høje Grad, det foretages i Vestindien. Jeg har ikke