Atlanten - 01.01.1915, Blaðsíða 208

— 209
tere Sagen i »Tidende«. Borgerraadet synes derimod ikke at
have befattet sig med Spørgsmaalet i 1863, og først de den 6.
Februar 1864 i »Tidende« trykte Uddrag af Forhandlingerne in-
deholder noget derom. Der forelaa da til Behandling et Forslag
angaaende et Vandanlæg, indsendt af Hr. Gautherot i Paris, »en
distingueret Hydroscop«, der for en Betaling af $ 25,000 vilde
paatage sig at udføre et Anlæg, der skulde skaffe Byen mindst
4000 Liter Drikkevand i Døgnet (Timen ?). Foruden den kon-
tante Betaling betingede Hr. Gautherot sig Retten til en Del af
Vandet, som han agtede at sælge til Skibene. Borgerraadet resol-
verede, at det ganske vist gerne vilde være med til for en rimelig
Pris at etablere »artesiske Brønde« i Byen til offentlig Brug, men
det kunde aldeles ikke gaa med til at give Hr. Gautherot det af
ham forlangte »Privilegium« med Hensyn til en Del af Vandet.
I August samme Aar forelaa der atter et Forslag fra Hr.
Gautherot til Behandling. Han havde udført Vandanlæg i Frank-
rig, Algier og Peru, fra hvilket sidste Sted han nu var paa Hjem-
rejse. Forslaget tilbød en konstant Forsyning paa mindst 4000
Liter i Timen eller omtrent 7—8 Liter pr. Indbygger om Da-
gen. Vandet skulde være rent, sundt og godt, tjenligt til al Hus-
holdningsbrug, og det skulde approberes af det Offentlige. Saa
vidt skønnes skulde Anlæget være baseret paa Kilder og Brønde
i Kløften Nord for den vestlige Del af Byen, det saakaldte
Staabi Gut eller Dobers Gut. Prisen var stadig $ 25,000
for 4000 Liter i Timen, men i Fald det lykkedes ham at skaffe
5000 Liter eller mere i Timen, skulde han have $ 30,000.
Kunde han derimod ikke levere fulde 4000, skulde han kun have
$ 20,000, og hvis der ikke kunde præsteres 3000 Liter i Timen,
skulde han miste ethvert Krav paa Betaling. Betalingen kunde af
Kommunen erlægges i aarlige Rater med paaløbne Renter i Løbet
af 10 Aar.
Det bør omtales, at Hr. Gautherots Forslag ikke kan ses at
have omfattet Ledninger til Fordeling af Vandet i Byen.
Ogsaa ved denne Lejlighed betingede Hr. Gautherot sig en
Del af Vandet til Salg til Skibene til en af Autoriteterne fastsat
Pris, og paany blev dette Anstødsstenen. Borgerraadet, der iøvrigt
fandt Prisen uforholdsmæssig høj, sammenlignet med hvad der
var blevet betalt for lignende Anlæg andetsteds, afviste pure denne
Betingelse fra Hr. Gautherots Side, for ikke at give ham noget
»Monopol« paa Vand. Borgerraadets Holdning paa dette Punkt
synes uforstaaelig nu til Dags. Der var jo allerede den Gang Køb-
mænd paa Øen, der handlede med Vand, og neget Monopol ses
ikke at være forlangt af Hr. Gautherot. Han siger selv udtrykke-
ligt, at det ikke burde betragtes som noget »Privilegium«, men
som et frisindet Skridt, der tværtimod var i den offentlige Sund-
heds Interesse ved at forhindre den usømmelige Indførsel af Vand
til visse Tider paa Aaret og Salg af samme i St. Thomas til højere
Priser, end der betaltes for Vin i Frankrig.