Atlanten - 01.01.1915, Blaðsíða 219

— 220 —
og ikke straks fastholdes af Haarrørsvirkningen etc. i de løsere
Lag, eller som senere afgives af disse, efter at være naaet ind til
den faste uberørte Klippe, standses af denne i sin Fremtrængen,
bøjer af og glider nedad mod Bakkens Fod og videre frem mod
Havet, hvilende paa det af de overfladiske Dele af de faste Klippe-
lag dannede usynlige Skraaplan uden at trænge ind i Lagene eller
mellem disse. Denne Proces, der næsten aldrig røbes, foregaar
vistnok ret jævnt fordelt som fine Aarer over hele Skraaplanet.
Det hører i hvert Fald nærmest til Umulighederne at finde en
større Aare og at etablere en Brønd af nogen Værdi paa Bakke-
skraaningerne — undtagen i Kløfterne, hvor nemlig det Vand,
som i det skjulte glider nedad fra begge Sider af Kløften, mødes
i Bunden af denne, der er fyldt med Sten og Grus, forsaavidt ikke
den haarde Klippe, som det ofte sker, er blottet i større eller min-
dre Udstrækning af Overfladevandet, der under de hæftige Regn-
skyl styrter langs Jordoverfladen ned ad Bakkeskraaningerne og
i Kløfterne samles til rivende Bække, som imidlertid snart for-
svinder, naar Regnen ophører. Bunden af Kløften danner ved sit
Indhold af Sten og Grus et vandførende Lag i mindre Format,
der optager det fra Kløftens Sider nedsivende Grundvand, befor-
drer det i det skjulte eller blotter det som Pytter eller rindende
Vand paa de Steder, hvor den haarde Klippe kommer frem til
Overfladen. Den Omstændighed, at en Kilde i Staabi Gut, ifølge
Thulstrups Indberetning udspringer fra selve Klippen, modbe-
viser ikke den i det foregaaende udviklede Paastand: at Grund-
vandet vanskeligt trænger ind i Bakkernes Un-
dergrund. Kløften er nemlig som Regel bevokset med meget
store Træer, hvis Rødder kan give Anledning til mange, ikke altid
synlige Sprækker og Revner i Klippen, og tillige vil Klippelag,
der, fordi de er haardere end Nabolagene, slides mindre og der-
ved komme til at springe mere frem end disse paa tværs af
Kløften, jo netop dæmme op for Vandet og tvinge det mod Over-
fladen. Det forandrer ikke Sagen, at man ikke ser Vandet, der
er skjult i Gruset etc. ovenfor eller bagved et saadant Klippelag,
og at det først bliver synligt, naar det kan komme til at undvige
gennem en Revne i dette. Nuværende Bygningsinspektør Philip-
sen har i den paagældende Kilde villet se et Bevis for, at man ved
dybe Boringer vil kunne etablere »artesiske Brønde«, men hertil
kan jeg ikke slutte mig, da Kildens Ydeevne som tidligere omtalt
paavirkes stærkt af Regnmængden her paa Stedet.
Det forekommer mig, at vi i det af denne Kilde vedligeholdte
ubetydelige Vandløb, der som Regel holder sig med samme Styrke
helt ned til Lavlandet, hvor Vandet hurtigt forsvinder i Gruset
i Bunden af Cuttet, har et udmærket Bevis for, at Grundvandet
kan løbe hen over Kanten af Lagene uden at forsvinde ind i dem
eller ned imellem dem. Der er nemlig almindelig Enighed om,
at Lagene i det nordlige Højdedrag falder i Nord; men om det
ogsaa er Tilfældet i Staabi Gut, kan man ganske vist ikke let