Atlanten - 01.01.1915, Blaðsíða 213

— 214 —
Formodentlig har rigelig Regn paany gjort en Ende paa alle
Bekymringerne og paa alle de gode Forsætter. Vandet fra den
store Staabi Kilde strømmer fremdeles frit ud af Jærnrøret og ned
i den lille Beholder, hvorfra den Del, der ikke hentes til Drikke-
vand til Kvarterets Beboere, løber videre ned i Cuttet og danner
Pytter hist og her. Særlig i Tørkeperioder er Vandet i Pytterne
af et højst ubehageligt Udseende, da det stadig benyttes til Vask
og Badning, og kun langsomt fornyes. Paa Bunden af Pytterne
samler der sig det modbydeligste sorte Slam, og hele Cuttet stin-
ker af Ekskrementer. Hvor let kunde det ikke indrettes ander-
ledes. Men Folk har gennemgaaende ikke Interesse for den Slags
Ting i Vestindien.
Ved en enkelt Maaling foretaget efter Regn har jeg beregnet
Vandmængden fra Jærnrøret til 12 Tons i Døgnet, medens andre
Maalinger foretagne i tørre Perioder har givet henholdsvis 8, 71/2,
8 og 81/2 Tons i Døgnet. Dette er jo meget mindre end, hvad der
opnaaedes i 1873 fra den samme Kilde, men det er muligt, at en
lignende Rensning som den, der den Gang foretoges, ogsaa nu vil
kunne »aabne« Kilden og forøge Døgnmængden.
Tiden har ikke tilladt mig at forfølge Vandsagen videre igen-
nem de mange Aar, der siden er hengaaet. Om der derefter er
bygget mange nye Cisterner, ved jeg ikke, men sikkert er det, at
mange er siden den Tid gaaet ud af Brug, at dømme efter de
mange Ruiner, der findes rundt omkring i Byen.
Raabet paa Vand er sikkert aldrig forstummet, men Spørgs-
maalet har vel aldrig været saa nær sin Løsning som i hine Dage
i Tredserne, da Værdien af de til St. Thomas indførte Varer i et
enkelt Aar (1862—63) beløb sig til $ 7,257,484, hvilket er omtrent
7 Gange saa meget som nu til Dags. Indførselstolden var 1V4
pCt. *) mod 6 pCt. for Øjeblikket og indbragte dog som Regel over
$ 80,000 om Aaret og i Rekordaaret 1861—62 $ 103,867, hvilket
sidste Beløb er 2Y2 Gange saa meget som i vore Dage.
Der sondredes den Gang mellem Landkassen, over hvil-
ken det lokale Borgerraad og Guvernement havde Bestemmelses-
ret, og Statskassen, nemlig for saa vidt angik de saakaldte
Intrader af og Udgifter ved de vestindiske Øer, hvorom det i Ko-
lonialloven af 1852 siges, at »Ligeledes skal der gives Kolonial-
raadet Lejlighed til betimeligt at yttre sig over den Deel af Fi-
nantsloven, der angaar de vestindiske Besiddelser«. Landkassens
Indtægter beløb sig paa den Tid til omtrent $ 40,000 om Aaret,
og gav et lille Overskud. Statskassen tog Havneafgifter og Tolden
m. m. fra St. Thomas og St. Jan, gennemsnitligt $ 140,896 aarligt
i Femaaret 1855—56 til 1860—61. Overskudet fra sidstnævnte
varierede for St. Thomas Vedkommende fra $ 62,000 til $ 27,500
*) Paa visse Kolonialvarer var Tolden endog kun V« pCt. Ligesom i vore
Dage indgik ogsaa den Gang en Del Varer toldfrit. Den vigtigste toldfri Ar-
tikel er for Tiden Stenkul.