Atlanten - 01.01.1915, Blaðsíða 470

471 —
efter Præsidenten; men han var i Stockholm. Derefter spurgte
jeg Vicepræsidenten, Professor Finnur Jonsson; men han sva-
rede, at det var en Sag, der var Foreningen ganske uvedkom-
mende. Jeg ringede saa igen til Sekretæren og spurgte, hvem jeg
skulde henvende mig til, og fik nu at vide, at Formanden for den
vestindiske Sektion var bortrejst. Derefter sagde jeg, at saa kan
jeg ikke gøre mere her, men henstillede til »Dansk Vestindisk
Samfund«, hvorvidt det vilde spørge denne Forening, om den ikke
vilde være med til et Samarbejde. Jeg véd ikke, hvilket Svar det
har faaet, men det hele, der er kommet ud af det, er, at vi har
laant dette Samfund nogle Klichéer. Naar en Forening som »De
danske Atlanterhavsøer«, som jeg selv har været med til at stifte,
har til Formaal at bevare de danske Atlanterhavsøer, naar en
saadan Forening ved et for den danske Nationalfølelse saa stort
og vigtigt Spørgsmaal lader som ingenting og glat væk siger, at
det kommer ikke den ved, saa har denne Forening ingen Beret-
tigelse, saa gør det ikke noget, om man slaar den ihjel enten paa
den ene eller den anden Maade. Derfor vil jeg anbefale, at man
stemmer for Dagsordenen. Bliver den forkastet, gaar vi ud; og
skulde Foreningen derved sprænges, er der ingen Ulykke deri.
En Forening, som saa daarligt passer den Pligt, den selv har paa-
taget sig, har ingen Berettigelse.
Professor Finnur Jonsson: Med Hensyn til den sidste Talers
Bemærkning om, hvad jeg havde svaret ham, vil jeg sige, at noget
saadant, som han sagde, har jeg aldrig sagt. Jeg sagde aldeles
ikke, at denne Sag var Foreningen uvedkommende. Jeg henviste
ham til Præsidenten — det var i en Telefonsamtale; jeg havde
fundet det mere passende, om han havde henvendt sig paa anden
Maade. Jeg sagde, at det var en Sag, han maatte henvende sig
til Præsidenten om, hvorefter Direktør Ryder oplyste mig om,
at Præsidenten var i Stockholm. Jeg sagde derpaa: Jeg kan ikke
gøre noget og gør ikke noget uden at have raadført mig med Præ-
sidenten; han maatte derfor vente, til han kom tilbage. Det var
det Svar, jeg gav. løvrigt vil jeg tilføje, at jeg vil haabe, For-
eningen i Aften stemmer kraftigt imod det Forslag, her er stillet.
Jeg skal blot bemærke, at vi har haft udmærkede Præsidenter
tidligere her i Foreningen; men den sidste, den nuværende Præ-
sident Neergaard, har vist ganske overordentlig Dygtighed som
Formand i denne Forening. Det er ham, vi kan takke for, at For-
eningen netop i Øjeblikket staar saa godt i pekuniær Henseende,
som den gør.