Atlanten - 01.01.1915, Page 434

— 435 —
forskellige Kemikalier, til hvis Brug Anvisning gaves fra de en-
gelske Forsøgsstationer. De aftagende Bomuldsafgrøder var der-
imod ikke, som man troede, væsentligst foraarsaget af den for al
Planteavl uheldige Tørkeperiode, som Øerne efter 1903 og særlig
i de tre sidste Aar inden 1915 har maattet udholde, men skyldtes
—- som Professor Kølpin Ravn konstaterede under sit Besøg paa
St. Croix i 1915 — nok saa meget, at en Del af Jorderne var »bom-
uldstrætte«. Det er dog nærmest helt andre Forhold, bl. a. Mang-
ler ved den Lovgivning, der skulde bidrage til at bekæmpe In-
sektangrebene, og de urolige Arbejdsforhold, der har tvunget Sel-
skabet til foreløbig at indstille Bomuldsdyrkningen. Dette Aars
Høst gik saaledes delvis tabt paa Grund af Strejken.
En bedre Jordbehandling har de store Selskaber i øvrigt
faaet gennemført bl. a. ved Anskaffelsen af Motorplove og lig-
nende Maskinredskaber, og har i de senere Aar gennem Slaama-
skiner haft Midler til at bøde noget paa den mangelfulde Arbejds-
kraft. Men det er maaske dog ved at ophjælpe Øernes Bestand
af Kvæg og Trækdyr (Muler, Heste og Trækstude) samt af Svin,
at Plantageselskabet hidtil mest har gavnet Landbruget paa Øerne.
Husdyrracerne er bleven i høj Grad forbedrede gennem Selskabets
Arbejder med Indførelse af udsøgte Avlsdyr saavel fra Danmark
som fra andre Egne.
Men medens saaledes Stordriften overfor selve Jordens Dyrk-
ning og Udnyttelse maa siges at have været til Gavn for St. Croix,
synes den desværre overfor en meget betydende Faktor, Land-
arbejderen, at have været mindre heldig.
Flid og Arbejdslyst har aldrig været blandt de Dyder, der
er blevet nævnt som karakteristiske for de vestindiske Negere,
der tværtimod — rimeligvis som en Arv fra Slavetiden — sna-
rere synes at udmærke sig ved det modsatte. Men selv om den
Nedgang i Arbejdsdygtighed, der i de senere Aar klages saa me-
get over paa St. Croix, kan skyldes forskellige Forhold, bl. a.
den tiltagende Udvandring af de bedre Landarbejdere til andre
Øer i Vestindien, og den forøgede Indvandring af de daarligste
fra visse andre Øer (særlig fra Barbados), har sikkert Stordrift-
systemet sin store Del heri og i det hele taget i de senere Aars
vanskeligere Arbejderforhold.
Hvor der — som det tidligere var det almindelige — paa
Plantagerne bor en Ejer, der er personlig interesseret i at vide,
hvad der foregaar imellem Folkene, og i at tage sig af dem, saa