Atlanten - 01.01.1915, Blaðsíða 532
533 —
Den fungerende Præsident kunde i det væsentlige henholde
sig til Dirigentens Udtalelser. Det har kun været vor Mening med
den skriftlige Afstemning at faa et Ja eller et Nej fra Medlem-
merne til en tagen Beslutning; et Nej betyder, at Generalforsam-
lingens Beslutning er bortfalden, men skal der vedtages noget
nyt, kan det kun ske ved Indkaldelse til en ny Generalforsam-
ling. Lovene maa fortolkes ganske ud fra sig selv, og hvorvidt
den kommende Bestyrelse handler mere eller mindre rigtigt, bli-
ver det Foreningens Medlemmers Sag at afgøre; her kan vi kun
vedtage Lovene og overgive dem til Bestyrelsen med Anmodning
om at handle efter dem efter deres bedste Skøn. Taleren fandt
ikke, at det, der var sket, kunde opfattes som en Fjernelse fra
den tidligere Vej. Taleren havde modtaget Hvervet som Præsident
for denne Forening, fordi det blev gjort gældende, at man kunde
samle sig om hans Person; men naar der har været en Strid i
Gang, synes det mig, at intet ligger nærmere, end at Præsidenten
træder af, naar han har den Opfattelse, at hans Navn kan vække
Sirid.
Museumsinspektør, Dr. phil. C. II. Ostenfeld skulde med
Glæde efterkomme Dirigentens Anmodning om ikke at fortabe sig
i det forbigangne. Med Hensyn til Referendum fandt Taleren det
heldigt, om det indskrænkedes til kun at indbefatte Lovændringer
og Foreningens Opløsning, thi Medlemmerne har jo forøget Ad-
gang til Indkaldelse til Generalforsamling og kan derved let faa
Lejlighed til at gøre deres Meninger gældende.
Overretssagfører Sigurd Thamsen vilde foreslaa, at der blev
foretaget et Par enkelte Ændringer i de foreslaaede nye Love.
Taleren havde hørt, at Navnet »De danske Atlanterhavsøer« skur-
rede noget i Ørerne højere mod Nord, og da Taleren fandt, at
Navnet »De danske Atlanterhavsøer« ikke var godt, vilde han
foreslaa, at man i Stedet benyttede Navnet »De danske Rigsdele«.
Det havde glædet Taleren, at man havde besluttet at fortsætte,
men det vilde dog være meget ønskeligt, om Foreningen kunde
faa endnu større Tilslutning, end Tilfældet hidtil har været. Vi
har kun 24 Medlemmer paa Island, og heller ikke i Provinsen er
Medlemstallet imponerende; de 5 Kr., der fordres i Medlemskon-
tingent, kunde maaske nok virke afskrækkende paa nogle, og Ta-
leren vilde derfor foreslaa, at der kunde optages Medlemmer til
et Mindstekontingent af 2 Kr., dog saaledes, at disse maatte betale
ekstra for Medlemsbladet.
Den fungerende Præsident udtalte, at der naturligvis kunde
tvistes om, hvorvidt Bestyrelsen skulde bestaa af færre eller flere
Medlemmer. Naar Sektionerne skulde ophæves, var vi imidlertid
enige om, at der maatte foretages en betydelig Indskrænkning i
Antallet af Bestyrelsesmedlemmer, og det i Forslaget angivne Tal
er vi na-aet til ved et Kompromis. Ogsaa Navnespørgsmaalet har
været drøftet, men vi har ikke kunnet finde noget andet Navn,
der tilfredsstillede os alle. Taleren vilde advare mod for dybt ind-