Atlanten - 01.01.1915, Blaðsíða 234

— 235 —
Tøndesystemet, naar der er Chancer for, at vi kan faa Vandklo-
setter. Faar vi først Tøndesystemet, vil der derved bindes saa
mange Penge, at det vil blive vanskeligt at blive af med det igen.
At det vil volde megen Ulejlighed i Begyndelsen at faa Be-
folkningen til at benytte W. C.-Systemet paa rette Maade, er givet.
Men har man kunnet lære dem det paa Porto Bico, maa det ogsaa
kunne læres her. Naturligvis vil der fra Administrationens Side
udkræves den samme Haardhændethed, som Amerikanerne an-
vender i saadanne Forhold. Og effektiv Politikontrol vil ogsaa
være nødvendig.
Hvor Pengene skal komme fra, er ikke saa let at sige. Hjælp
maa der til, om det saa kun er i Form af et Laan. løvrigt vil
ethvert System koste Penge, og uden Tvivl vil Driften af Kloak-
og W. C.-Systemet, naar man bortset fra Vandforsyningen, der
jo ogsaa af andre Grunde tiltrænges, blive langt, langt billigere
end Tøndesystemet. Ja, det er muligt, at Driften af saavel Vand-
forsyningen som Kloak- og W. C.-Systemet tilsammen ikke vil
koste stort mere end Tøndesystemet alene, til hvis Drift der i
den allerede omtalte Plan er beregnet med Renter og Amortisa-
tion $ 9458,00 om Aaret for 1150 Tønder (en Tønde for hver
Ejendom), en Sum, der sikkert vil vise sig alt for lille.
Det maa blive Fagmændenes Sag at sige, hvor meget Vand-
forsyningen og Kloakanlæget vil koste; men man maa være for-
beredt paa, at Udgifterne vil stille sig meget højere end ved lig-
nende Anlæg i Danmark, da Klippen her paa mange Steder kom-
mer frem til Overfladen, og fordi den lange Hovedgade ligger saa
lav) og har saa lidet Fald. Det bør ogsaa omtales, at nogle af
Byens Huse ligger indtil 200 Fod over daglig Vande. Jeg venter
i hvert Fald ikke, at de samlede Udgifter vil kunne holdes paa
denne Side af $ 100,000,00.
Nu er jeg forberedt paa, at Geologerne og de »distingverede
Hydroskoper«, hvem denne Artikel kommer for Øje, og som un-
der Læsningen ved flere Lejligheder fortvivlet har revet sig i
Haaret, vil udbryde: Lægmandsfantasier og Lægmandsteorier,
eller maaske endog noget meget værre. Det med Lægmanden
kommer vi let over. Jeg har ikke udgivet mig for andet eller
mere. Og med Hensyn til Teorierne maa jeg have Lov til at
minde om en Ytring fremført vistnok ikke helt i Spøg af en af
mine Lærere i Fysik — jeg tror, det var Professor Christiansen —,
at det vigtigste ved en Hypotese er ikke, om den er rigtig, men
om den er brugbar. Og Teorier og Hypoteser kan vel komme ud
paa ét. Det »meget værre« er vanskeligere at klare. Sagens kapi-
tale Betydning for os maa tjene mig til Undskyldning. En maatte
jo tage Sagen op, og andre har ikke meldt sig. Men hvis det blot