Atlanten - 01.01.1915, Page 691

692 —
Hovederhverv end det er Islændernes, ogsaa maatte have Krav
paa et eget Handelsflag, helt forskelligt fra det danske. Ja Fanø
og Ærø burde saa maaske ogsaa have eget Handelsflag. Men det
er naturligvis ikke rigtigt, at enhver Landsdel med særlig stor
Skibsfart skulde have Krav paa eller Trang til et særligt Handels-
flag. Saalænge den er en Del af et større Statshele, har den S t a-
t e n s Flag at sejle under, og det maa jo være fuldkommen til-
strækkeligt, hvor stor Skibsfart den end har. Og saalænge k a n
den heller ikke have et andet Handelsflag, thi Flaget er det almin-
delige Mærke, der angiver, til hvilken Stat Skibet hører. Først
naar Island ophører at være en Del af den danske Stat, faar det
derfor praktisk Trang til et eget Handelsflag, og først da kan det
faa det, hvis dets Skibe ikke skal sejle under et falsk Statsflag.
Den anden Grund, Forf. anfører, er den, at det kan være
ønskeligt for Island i Tilfælde af Krig at kunne forblive neutralt,
selvom Danmark blev inddraget i Krigen, og dertil skulde da
det særlige islandske Handelsflag hjælpe. Dette udvikler han S.
63 paa den Maade, at det »kunde blive ligesaa attraaværdigt for
Danske som for Islændere, at Island og islandske Skibe blev ladte
i Fred, selvom den Ulykke skulde hænde det danske Folk at
komme i Krig'paa Grund af sin ilde Beliggenhed.« Og da Island
ligger saa langt borte, selv intet Forsvar har og ikke kan forsva-
res af Danmark, »synes det indlysende, at begge Folk stærkt
maatte ønske, at Stormagterne vilde erklære Island neutralt, selv-
om Danmark blev dragen ind i en Krig. Men skulde dette Raad
tages til Følge, maatte man begynde med at hejse et særskilt
Nationalflag paa alle islandske Skibe, og siden føle sig for, om der
var Mulighed for en Fredhelg om Island.« Og han føjer til:
»Af disse Aarsager er der ingen Tvivl om Udseendet af dette nye
Flag, det maa være ganske særskilt og uden Unionsmærke.«
Som man ser, Forf. er hastig i sine Slutninger. Han begyn-
der med at forudsætte, at ogsaa Danskerne maa ønske, at Island
og islandske Skibe lades i Fred, hvis Danmark skulde kommp i
Krig, og slutter saa, at Danskerne saa ogsaa maa være villige til
at gaa med til et særligt islandsk Handelsflag, jg endog til ét, der
ikke engang har et Unionsmærke fælles med det danske. Men
denne Slutningsrække er ganske uberettiget. Vi Danske ønsker
ogsaa, at de andre fjerne danske Lande, Færøerne og Grønland,
og de Skibe, der gaar der fra, maatte blive ladte i Fred, selvom
Danmark skulde komme i Krig, og vi ønsker det samme ogsaa