Atlanten - 01.01.1915, Blaðsíða 51

51 —
Slutningskapitel fremkommer Altingsmanden bl. a. med følgende
Udtalelser:
»Hvad lærer vi nu af denne Krig? Det først, at vi lier
kan nyde fuld Fred, selv om hele Verden slaas. Den eneste
Krigsfare, der truer os, stammer fra Danmark eller rettere sagt
fra den Forbindelse, som vi tvinges til at staa i med det. Hvis
det bliver indviklet i denne Krig, saa bliver Island ogsaa be-
tragtet som værende med i den. Danmarks Fjender anser sig
da f. Eks. berettigede til at nedsænke alle vore Trawlere i Havet
eller at konfiskere dem, og ligeledes det islandske Dampskibs-
selskabs nye Skibe, at tage vore Varer uden noget Vederlag, at
drage hid til Plyndring og Manddrab osv. Alle disse Herlig-
heder tilfalder os, fordi Island — skønt med ingen Ret — regnes
som en Del af den danske Stat.«
»Men nu vil man maaske svare og sige: »Ja, men Dan-
mark forsvarer os.« Man har ofte nok hørt den Frase, at vi
maatte være Danskerne taknemlige for, at de beskyttede os, thi
uden dem vilde vi blive opslugte. Jeg har altid givet det Svar
herpaa, at de, trods deres gode Vilje, ikke var i Stand dertil.
Nu har vi faaet Svaret. Denne Krig viser endog blinde Men-
nesker, ja, om de saa var blinde baade paa Sjæl og Legeme,
at Danmark ikke kan hjælpe sig selv, endsige andre. Sæt, at
Danmark kom i Krig med England. Tror man da maaske, at
»Islands Falk« vilde kunne forsvare Island imod den engelske
Flaade? Tror man maaske, at Dannebrog vilde beskytte vore
Skibe? Jeg behøver ikke at give noget Svar derpaa. ■— Hvis
Danmark kom i Krig med de Folk, som ikke har nogen Magt
paa Havet, vilde Havet, men ikke Danmark, forsvare os. Og
dog vilde i saa Fald Island komme til Fordeling, dersom Dan-
mark kom til at lide Nederlag. Men vi vilde nok ikke faa stort
af Byttet, selv om det skulde sejre.«
»Denne Krig beviser derfor, hvad baade jeg og mange andre
har sagt, at vi kun kan være trygge mod Krigsfaren, naar vi
staar som en selvstændig suveræn Stat. Og det bliver vi, hvis
Danskerne tillader deres Konge at være vor Konge paa den
eneste rigtige Maade: at de to Stater kun staar i Personalunion,
har intet andet fælles end Kongen. Saa kan den ene Stat være
indviklet i Krig, medens den anden holder sig neutral.«
»Andre Staters Anerkendelse af, at vi er en suveræn Stal,
samt Frimodighed, Forsigtighed og Retsindighed fra vor Side