Atlanten - 01.01.1915, Blaðsíða 267

— 268
Paa Grundlag af Feykes Haans trykte hollandske Kursfor-
skrift af 1720, der for Strækningen fra Sydbaj (Holsteinsborgs
Isortok) til Disko indeholder saa nøjagtige Angivelser af Kurs-
retning, Distancer, Havne, Klipper, Skær og Grunde, at en
Grønlandsskipper endnu vilde kunne sejle derefter, samt det af
Haan udgivne samtidige Grønlandskort skal meddeles en kort
Oversigt over Hollændernes Kurs, deres Havnepladser og Han-
delssteder.
Oprindelig — i forrige Tider, siger P. O. Walløe 1752 —
benyttede Hollænderne sig af de gode Havne paa Øen Staten-
huk (Putulik), for her at hente fersk Vand.
Belært af Skibbrud og Forlis satte de senere i en stor Bue
af indtil 30 Sømil udfra Grønlands Sydspids, som Regel forbi
Witteblink, Isblinken ved Frederi kshaab, ind til Baals Revier ved
Godthaab. Her talte Hans Egede Aaret efter sin Ankomst, i
April 1722, med en hollandsk Skipper, der havde gjort 13 Rej-
ser paa Grønland, og som erklærede dette Sted for en af de
rigeste Handelspladser i Landet, naar man var forsynet med de
bedste og for Grønlænderne mest passende Varer.
Minder om Hollændernes Landing paa denne Strækning er
Ankerøen (Kisak) ved Nanortalik, hvor Egede paa sin Under-
søgelsesrejse 1723 maatte vende om, og hvor han saa Ankeret
af et forlist hollandsk Skib; endvidere Hollænderøen udfor Julia-
nehaab og Hollænderhavnen paa den sydlige Side af den fryg-
tede »Skinderhval«.
En halv Snes Mil nord for Godthaab ved Atangmik, ved
Indløbet til Fiskefjorden, var den ældste Hollænderhavn paa
Grønland, den førnævnte Delftsche Haven, videre GI. Sukkertoppen
(Kangåmiut), efter Klippens Top døbt af Hollænderne Suikerbrood,
og det tæt norden for liggende Narssarmiut med dets gaadefulde,
endnu aldrig undersøgte Ruiner, den sydligste af de Pladser
mellem 65 og 70°, hvor Hollænderne, som Dalager udtrykker
sig, opslaa deres Krambod. »Herhen«, hedder det, »strømme Grøn-
lænderne fra alle Kanter i Landet med deres Skind og Barder,
og ere ligesom fortryllede i denne Negoce, thi man hører dem
fast ikke i Laug og Samkvem at tale om andet end det meget
gode Køb, de kan faa hos Hollænderne«.
Øen Nipisat, halvtredie Mil Syd for Holsteinshorg, med
Sundet af samme Navn, var før Egedes Ankomst til Landet det
af Grønlændere, Hollændere og Hamborgere mest besøgte Hval-