Atlanten - 01.01.1915, Blaðsíða 595

— 596
disse Mennesker, som blev betagne af Rædsel ved hvad de saa.
Kvinder og Børn blev sendte til Fjælds; men tilsidst indlod
Mændene, der var bleven tilbage, sig paa at træde i Forbindelse
med de Fremmede, ja nogle kom endog ombord, hvor bl. a. en
Gris vakte deres Bestyrtelse.
Ross fandt, at Eskimoerne ingen Baade havde — alene
Hundeslæder til Færdselsmiddel. Af Vaaben havde de kun Har-
punen og et Spyd af Narhvaltand. Deres Kniv, som de bar i
Støvlen, var af Ben med en Rille i den ene Rand, i hvilken
der var indsat en Række smaa Jærnstykker, som de hentede
fra et Par store Jærnblokke ved Sowalik, hvor Peary senere
virkelig fandt to Meteorstene, hvoraf den ene vejede 100,000 kg.
De blev bragte til Amerika.
Ross meddeler, at disse Mennesker troede, at de var Jor-
dens eneste Beboere, og han tilføjer, at de aabenbart intet Be-
greb havde om, at der levede andre Mennesker længere mod Syd.
Saavel Johp Ross’ Rejse som Parrys i 1819 ind gennem
Lancaster Sundet bevirkede, at engelske og skotske Hvalfangere,
som hidtil havde holdt sig paa sydligere Breddegrader, fra nu
af gik mere nordlig op i de nyopdagede Egne. Endnu bevares
blandt Polareskimoerne fjærne Minder om James Ross’ Besøg i
1818. Knud Rasmussen fortæller, at der endnu (1903) levede en
gammel Kvinde, hvis Bedstemoder havde varslet om, at en stor
Baad med Master vilde komme til Syne ude fra Havet — og
se, en Sommerdag, efter at Vinterisen var brudt op og det stejle
Kap York kun laa adskilt fra det aabne Hav ved en Strimmel
Is, kom det Skib, der var varslet om, og lagde til ved Iskanten.
Det skildres som et Vidunder af Snille, en hel 0 af Træ, der
bevægede sig hen over Havet med Vinger, og det havde mange
Huse og Rum i Dybet, fyldte med larmende Mennesker. Smaa
Baade hang langs med Randen, og naar disse, bemandede med
Mænd, firedes ned paa Vandet og omsværmede det, var det,
som om Uhyret fødte levende Unger. Det vakte først Angst og
Forfærdelse, men siden megen Glæde.
Man troede ikke, at de hvide Mænd var rigtige Mennesker;
man antog dem for at være nogle af Luftens Aander, der var
komne for at besøge Innuitterne, og det var en udbredt Mening
blandt alle de gamle, at de fr.emmede var saa fine og saa højt
hævede over almindelige Mennesker, at endog deres Ekskre-
menter maatte være hvide og vellugtende.