Atlanten - 01.01.1915, Page 53
53 —
Da saavel Regeringen som Altinget i Anledning af Krigens
Udbrud fik forskellige andre Sager af økonomisk Art at tænke
paa, skyndte Altinget sig med at ekspedere disse to Sager. For-
fatningsforslaget blev vedtaget uforandret, medens Meningerne
med Hensyn til Flagets Udseende var i høj Grad delte. Men
det endte med, at man vedtog at indstille til Kongen principalt,
at Flaget skulde have samme Udseende som det hidtil i nogle
Aar anvendte, ikke autoriserede, islandske Flag: blaat med et
hvidt Kors, og subsidiært, at der inden i det hvide Kors
skulde anbringes et rødt Kors. Denne Beslutning blev dog i
det forenede Alting kun vedtaget med én Stemmes Majoritet,
med 19 Stemmer imod 18 (2 Medlemmer var fraværende).
Da den Bestemmelse i den nugældende Forfatningslov, at
alle islandske Love og vigtige Regeringsforanstaltninger skal
forelægges Kongen i Statsraadet, i det nye Foi'fatningsforslag
var bleven ændret derhen, at de skal forelægges Kongen »der,
hvor Kongen bestemmer«, havde Kongen i Statsraadet den 20.
Oktober 1913 erklæret, at han agtede at bestemme, at Fore-
læggelsen vedblivende skulde ske i Statsraadet, og at denne Be-
stemmelse ikke vilde blive ændret, medmindre der af Rigsdag
og Alting vedtoges en ny Ordning af den statsretlige Forbindelse
mellem Danmark og Island, samt at denne Beslutning skulde
i en allerhøjeste Kundgørelse ogsaa meddeles det danske Folk.
I Anledning heraf vedtog Altinget følgende Tingsbeslutning:
»Samtidig med at Altinget endelig vedtager Forslag til Lov
om Forandring i Forfatningslov for Island af 5. Januar 1874
og Forfatningslov af 3. Oktober 1903, beslutter det at erklære,
at saafremt det i Statsraad den 20. Oktober 1913, jvfr. kgl.
aabent Brev af s. D. foretagne, skal forstaas saaledes, at de is-
landske Særanliggenders Forelæggelse for Kongen i det danske
Statsraad derved er lagt ind under dansk Lovgivningsmagt eller
danske Regeringsmyndigheder, saa kan Altinget ikke anerkende
en saadan Foranstaltning som bindende for Island, idet den
vilde komme i Strid med Tingets Vilje i 1913 og tidligere Sam-
linger. Endvidere beslutter Altinget at erklære, at det betinger
sig, at den i fornævnte aabne Brev bebudede kgl. Resolution
bliver at betragte som enhver anden islandsk kgl. Resolution,
saaledes at Kongen altsaa kan forandre den paa Islands
Ministers Ansvar alene, uden nogen Indblanding fra dansk
Lovgivningsmagts eller danske Regeringsmyndigheders Side. Al-