Atlanten - 01.01.1915, Blaðsíða 729

— 730
skeligt, om Foreningen kunde virke mæglende, men dette kunde
ikke ske efter Prof. Berlins Valg; det var desværre en Kendsger-
ning, at Professorens Navn virkede som en rød Klud paa Islæn-
derne.
Taleren fraraadede sluttelig Vedtagelse af en Resolution,
hvorved Foreningen straks tog Standpunkt i denne vigtige Sag.
Der vil vel nu blive indledet Forhandlinger mellem danske og
islandske ansvarlige Politikere, og det vilde ikke være i Overens-
stemmelse med denne Forenings Traditioner, hvis vi nu muligvis
vanskeliggør saadanne Forhandlinger ved utidig Indblanding og
forud Tagen Standpunkt i Sagen.
Cand. jur. Thott-Hansen mente, at Foreningen var endog i
særlig Grad politisk og som saadan ogsaa fuldt berettiget til at
udtale sig om Flagspørgsmaalet. Naar det overhovedet var gjort
gældende, at Foreningen skulde være »upolitisk«, var Meningen
dermed ^sikkert ogsaa kun, at Foreningens Formaal — Arbejdet
for at skaffe Livsmuligheder for den størst mulige og bedst mu-
lige danske Befolkning — er-af en saa elementær og vital Be-
skaffenhed, at man utvivlsomt ud fra et hvilket som helst po-
litisk System maa anerkende dets Betydning. Foreningens for-
rige Formand havde endog beklædt dette Hverv i Egenskab af
Politiker. —- Før det danske Flag blev strøget paa Island, maatte
det dog klarlægges, om ikke dets ringe Popularitet skulde have
sin Rod i den Omstændighed, at det danske Flags Repræsen-
tanter i Forholdet til Island — eller deres hidtidige Dispositioner
— muligvis ikke har været egnede til at indgyde Islænderne Ag-
telse og Tillid.
Professor Knud Berlin bemærkede, at han godt forstod, at
Konsul Thomsen maatte være vanskelig stillet, naar han skal for-
svare det islandske Flag. De Grunde, hvorfor der efter hans
Mening nu skal gives Islænderne et særskilt Flag, forstod Ta-
leren ikke. De af ham fremførte Argumenter v&r for ringe. Det
om Monopolhandlen anførte kunde der ikke tages Hensyn til,
thi at der hersker Monopolhandel paa Island nu, skyldes som
bekendt England, og det har ingen som helst Forbindelse med
den gamle Monopolhandel. Hvad Postbesørgelsen angik, da be-
klagede ogsaa Taleren i høj Grad, at den ikke var bedre, men
denne Grund, der ogsaa ramte Færøerne, var dog for ringe til,
at Islænderne derfor skulde rive sig løs fra Danmark.
Forbindelsen med Island maatte bevares, og Frygten for at
se Islænderne styrte i Ulykke paa Grund af Adskillelse maatte
dog betragtes som en hos Taleren tilstedeværende varm Følelse
for Island.
Kreditforeningsdirektør Hvenegaard hævdede, at skal et
bedre Forhold naas, maa vi vise, at vi interesserer os for Islæn-
derne. Vi maa behandle de islandske Spørgsmaal i de danske
Blade, og Taleren vilde henstille til Bestyrelsen, at den vilde søge
at formaa den danske Presse til at skrive om islandske Forhold,