Atlanten - 01.01.1915, Page 273
- 274 -
Landet og tillige hjembringe Varerne fra Kolonierne, saa at de
store Fragter og Omkostninger ved de partikulære Skibe kunde
spares. Fra Holland, Hamborg og Altona udgik aarlig 15—16
Fartøjer, som udelukkende subsisterede ved Handelen med de
Indfødte. 120—180 Skibe fra de samme Hjemsteder samt fra
Hamborg foruden mange Biskaiere saa deres Fordel i at drive
Hvalfangst under Vestisen uden at komme Kolonierne for nær.
Man burde paa historisk Grundlag hævde Danmarks Ret
til Diskobugten. Norske Købmænd havde fra 1701 næsten i 4
Aar besejlet Landet med to Skibe aarlig og udspredt Handelen
mer og mer, før de nogen Steds under Kysterne havde set en
hollandsk Handler. Generalstaternes Plakat af 1720 viste nok-
som, at Hollænderne havde tilegnet sig Landet ved Straat Davis,
men tillige, at Grønlændernes og de Danskes Klager og Beskyld-
ninger mod Hollænderne var sandfærdige. Han mindede om
Hollændernes Ødelæggelse af Nipisat og de Overgreb, de havde
øvet mod Grønlænderne afvigte Aar ved at fratage dem flere
Hvaler. Severin foreslog, at der næste Foraar skulde udsendes
et armeret Skib til Rettens Haandhævelse og Landets Forsvar.
Han vilde have haft Held med Handelen afvigte Aar, hvis
Krydseren betimelig havde været oppe i Diskobugten, men det
skete forsiide og uden ringeste Nytte. Det burde forbydes alle
Fremmede, at handle overalt med Grønlænderne paa 15 Mil
nær de Kolonier, der herefter maatte blive anlagt.
Regeringen efterkom Severins Ønske ved atter, og denne
Gang tidligere paa Aaret, at sende »Blaahejren« op, nu ført af
Kaptajn Wodroff1). Alle Skibe, han traf paa i Strædet, prajede
og bordede han og gjorde Skipperne bekendt med den kgl. Pla-
kat, der forbød fremmede at handle 10—15 Mile norden for
Christianshaab og iøvrigt at søge de danske Havne undtagen i
Nødsfald, samt forkyndte Straf for at fratage Grønlænderne deres
') Skibsjournaler Nr. 380 (Rigsark.). Det hedder i Wodroffs Journal,
1737, Juli:
»Ved Udreysen til Grønland bliver mand nød at søge Cap Farvel; om
mand vorder saa lyckeligen at faa Land Kiendelse, da bliver mand forsikkert
om, hvad Is det er, som møder en, enten det er Ost Isen eller West Isen,
som ligger i Strædet. Er mand saa lyckelig at faa Landet i Sigte ved Staten
Huck eller Cap Farvel bør man kuns straxs søge en 30 Mil ret West ind ad
Strædet, for at blive frie for lis som ligger under Landet, siden nordlig til paa
63° da at søge Landet igen, saa ner som muligt er, saa bliver mand meest
fri for is og gør sin Reyse snarest, helt hen til Refkol.