Atlanten - 01.01.1915, Page 235
— 236 —
kunde føre til, at Geologerne og Vandteknikerne kom herud og
saa Tingene ordentlig efter i Sømmene, skal jeg ikke fortryde at
have devoveret mig.
Inden jeg slutter denne Artikel, maa jeg, da jeg jo befinder
mig »fjærnt fra Danmark«, have Lov til paa Forhaand at imøde-
gaa en Bebrejdelse, som en eller anden maaske kunde finde paa
at rette imod mig, nemlig, at jeg har stillet St. Thomas i Gabe-
stokken. Imod en saadan Hensigt fra min Side taler straks det
nære Forhold, hvori jeg staar til min Fødeø. Men iøvrigt er det,
som jeg her har anført om Renovationsforholdene, ingenlunde
noget nyt. I den Vestindiske Kommissions Betænkning og ogsaa
andre Steder, som ikke er helt utilgængelige, findes næsten lige
saa drastiske Skildringer. Men bortset fra alt dette maa det være
mig tilladt at paastaa, at Forholdene paa det nævnte Omraade
ikke er saa overordentlig meget værre paa St. Thomas, end de
var i nogle danske Byer for blot 22 Aar siden. Hvis nogen be-
tvivler dette, vil jeg anmode ham om at gøre sig bekendt med
den Pjece, som Ingeniør O. Junger i 1893 paa Opfordring af det
kongelige danske Landhusholdningsselskab skrev om »Natreno-
vationen i danske Byer«. Naar da Læseren har set, hvad der
skrives om Natrenovationsforholdene i f. Eks. Helsingør og Nak-
skov, vil Haaret rejse sig paa Hovedet af ham, og han vil gribe
i sin egen Barm. De samme Gruber, det samme Svineri. End
ikke Misbrugen af Rendestenene savnes. Man vil dog paa en lille
0 som vor og med den Befolkning, vi har, vente lidt primitive
Forhold paa adskillige Omraader, og det forekommer mig i den
Henseende at være ganske betegnende, at de smaa Negerbørn
stadig løber nøgne eller halvnøgne omkring.
Nej, min Hensigt har været lige det modsatte, nemlig at
bidrage mit til at forhindre, at St. Thomas bli-
ver stillet i Gabestokken.
Jeg takker herved de mange Mennesker, som paa en eller
anden Maade har været mig behjælpelig. Særlig takker jeg dem,
der taalmodigt og interesseret har hørt paa og besvaret de mange
Spørgsmaal, jeg har maattet gøre, eller som sammen med mig
har drøftet Sagens Enkeltheder. Uden deres Opmuntring havde
jeg næppe turdet sende dette mig uvante Arbejde ud i Verden.
St. Thomas, i September 1915.