Atlanten - 01.01.1915, Blaðsíða 693
— 694 —
daarlig Vittighed at henvise til, at disse »Stater« intet Handels-
flag har.
Fremdeles anfører han, at 12 Lande har eller til for
kort Tid siden har haft et særligt Handelsflag, uagtet de
ikke kan anses for selvstændige suveræne Stater. Som saadanne
Lande nævner han: Jerusalem, Kongo, De forenede Malajstater,
Tonga, Johore, Korea, Samos, Tunis, Kambodga, Kreta, Seravak
og Zanzibar. Men rent bortset fra, om disse Angivelser overhove-
det er rigtige, og fra, at, som Forf. ogsaa erkender, adskillige af
dem har mistet deres særlige Handelsflag efter deres Opgaaen i
større Stater — dette gælder saaledes sikkert om Kreta, Samos
og Korea — forklares disse Protektorat-Landes endnu levnede Han-
delsflag ganske naturligt deraf, at de er Rester fra en Tid, da de
paagældende Lande virkelig var selvstændige Stater, eller for
Samos’ og Kretas Vedkommende var løsrevne fra en anden Stat
og faktisk nød Anerkendelse som uafhængige Stater. Naar saa-
ledes f. Eks. Tunis, skønt nu under fransk Protektorat, har be-
varet et eget Handelsflag, er det, fordi det har været en
suveræn Stat, og endnu, saalænge indtil det bliver formelig
indlemmet som Koloni i Frankrig, betragtes som en særlig halvt-
suveræn Stat. Handelsflagets Bevarelse er derfor her Udtryk for
en ren Overgangstilstand. Og noget Eksempel paa, at et Land,
der ikke udgør en suveræn eller faktisk uafhængig Stat, fra nyt
a f har faaet et eget Handelsflag, findes ikke.
Naar Forf. endelig S. 51 som Eksempel paa, at et Rige kan
have flere Handelsflag, vil hævde, at det britiske Riges selvsty-
rende Kolonier, Kanada, New Zealand, Australien og Sydafrika,
hver har deres særlige Handelsflag forskellige fra Moderlandets, da
er dette en grovUrigtighed. Blandt de Ting, der holder det
mægtige britiske Rige sammen, er netop fremfor alt det fælles briti-
ske Flag, der i Fred og Krig vajer over alle Rigets Skibe. Kunde man
tænke den Tanke, at Kanada eller Sydafrika i Stedet for begejstret
at ile Moderlandet til Hjælp under Englands Flag efter Islands Eks-
empel nu under denne Verdenskrig havde forlangt et særligt Han-
delsflag uden engang et Unionsmærke i for selv at kunne hytte
sit eget Skind, hvordan det saa end gik England, hvem vilde
da have tvivlet om, at det betød Adskillelse fra og Forræderi mod
England? Det britiske Handelsflag er derfor hele Rigets fælles
Flag, og der er kun det særlige, at Skibe fra Kolonierne — det
gælder ikke blot de selvstyrende — kan faa Tilladelse af Admira-