Atlanten - 01.01.1915, Blaðsíða 29

29 —
Levemaade, lidt om Dyrets Biologi samt Aarsagerne til denne
Dyrearts utvivlsomme snarlige Undergang. Jeg tror, at en
saadan Freingangsmaade vil være meget heldig for at vække
en tilstrækkelig Interesse for Sagen.
I Haab om, at den højtærede Bestyrelse efter bedste Evne
vil tage sig af mit Forslag, er jeg
ærbødigst
København V., den 8. Juni 1914-. A. Friis.
Det her gengivne Forslag blev fornylig behandlet i et Fælles-
møde mellem den islandske og den grønlandske Sektion, og der
blev herunder fremsat følgende supplerende Bemærkninger af
Hr. Friis:
Anledningen til, at jeg i Aften har den Ære at være Gæst
ved de tvende Sektioners Møde, er jo at drøfte Planen om at
faa overført Moskusoksen fra de Egne, hvor den nu findes, til
Vestgrønland og Island, for derved at sikre denne ejendomme-
lige Dyrearts Eksistens. Her er nok flere af de ærede Tilstede-
værende, som ved Selvsyn i disse Egne kan tale med om flere
Forhold vedrørende denne Sag, bedre end jeg, som kun er
Lægmand, og jeg beder Dem derfor om at det, som jeg har at
sige, kun maa ses ud fra dette Synspunkt. Tiden synes maaske
uheldig valgt; men det var flere Uger inden Krigens Udbrud,
at jeg udarbejdede Andragendet til Foreningen, og fra at drøfte
Sagen og til dens Bealisation er der jo et stort Skridt.
I det ovenfor nævnte Andragende, som rimeligvis er i Deres
Besiddelse, vil De se, at den væsentligste Aarsag til, at Dyrene
bør overføres til sikre Fristeder, er Polarulvenes Angreb paa
Kalvene. Der ses som oftest paafaldende faa Kalve i Flokkene*).
Saaledes anfører:
*) Læge H. Deichmann anfører i Dsk. Jagttid. Nr. 12, Pag. 186 for 1901, at han
saa en Flok Moskusokser paa 10 Individer med 1 Kalv. Samme anfører i
samme Skrift Nr. 2, Pag. 21 for 1901, en Flok paa 12 med 1 Kalv. Jul.
Schiøtt i »Festskriftet i Anledning af Afsløringen af Dr. Kjærbøllings Buste
i Zoologisk Have 1903«, Pag. 15—16: . . . Man mener ogsaa, at Polarulvene
er fulgt efter dem (Moskusokserne), og at de bortsnapper mange smaa
Kalve. Derved kan man naturligst forklare det ringe Antal
Kalve, som man i Reglen ser ved de iagttagne Flokke. . . . Naar hertil
kommer Fangstmændenes Myrderier, naar gunstige Isforhold tillader dem
at lande, vil det forstaas, at der kan være nogen Fare for Artens
Uddøen her. Samme Forfatter i samme Skrift Pag. 24: Moskusoksens
umættelige Fjender, Polarulven og Mennesket ■— Skabningens graadigste
Ulv — følger efter den og udtynder bestandig dens Rækker. I Dsk. Jagt-
tidende Nr. 8, Pag. 120 for Novbr. 1900 anføres efter det svenske »Afton-
bladet«, at Uldmængden af en Moskusokse svarer til Uldmængden af 20
Faar.