Atlanten - 01.01.1915, Blaðsíða 680

— 681
Danskerne at herske over Island, regne det for en »Del af det
danske Rige«, eller at paanøde Islænderne Dannebrog; Dansker-
nes Anseelse vilde ikke forringes ved at uddele til Islænderne i
fuldt Maal. Derimod kunde en fuldstændig Adskillelse betyde
en Forringelse af deres Anseelse. Dette er som talt ud af Islæn-
dernes Hjærte.
Men naar Forf. i den senere Del af Artiklen giver sig til at
fortælle, hvorledes han tænker sig dette »fulde Maal« i Virke-
ligheden, kan jeg ikke indse, hvorledes disse hans Tanker
kan forenes med den første Dels Tilstaaelse. Jeg synes, han der
gør et Forsøg paa at lade os Islændere tro, at noget er Ligestil -
lethed, som der aldeles ikke kan være Tale om, at det er. Men
aut est, aut non est, enten er, eller ikke er. Man burde i hele
denne Forbundssag være blevet klar over, at det er nødvendigt,
at det er saaledes, men ikke altid denne Stikken Blaar i Øjnene.
Forf. siger, at han er Talsmand for et »virkeligt Forbund«,
men han forklarer ikke, hvor meget der behøves til, at det skal
være »virkeligt«, undtagen at det er en »fri Realunion«, men
saa mangler der dog en Oplysning om, baade hvor meget der skal
indbefattes i, at det er frit, og hvor meget i, at det er en Real-
union. Og dette forklares paa ingen Maade ved, hvad Forf.
bagefter omtaler, at alle de nordiske Riger skal forene deres Kræf-
ter udadtil. Han venter naturligvis ikke, at disse Kongeriger først
skal indgaa enten en Personal- eller en Realunion, men at For-
bindelsen tilvejebringes ved en traktatbunden Overenskomst,
naturligvis af hvert enkelt Riges fri Magtfuldkommenhed, om
de Punkter, hvor Overenskomst kunde opnaas. Men forsaavidt
Forf. har tiltænkt Island at deltage i denne Forbindelse, siger han
om det, at »her vilde en Personalunion ikke være nok«, medens
det dog er indlysende, at hvis der var Tale om Ligestillethed,
behøvede Island ikke at være i Personalunion, lige saa lidt som
de andre Riger vilde blive det, men det burde have den samme
selvstændige Ret som de, til selv at bestemme angaaende Over-
enskomstens Punkter. Hvis disse var om militære Forhold,
f. Eks. et Forsvarsforbund mellem Staterne, kunde Island natur-
ligvis ikke tage Del i det, fordi Island for alle Tider har
nedlagt Vaabnene. Selv en blot Personalunion og desto mere,
hvis Forbindelsen var større, — synes snarere at ville staa i Vejen
for, at Island som en ligestillet Part kunde deltage i dette Forbund
af de nordiske Riger, saaledes, at dette Forf.s skandinaviske Ideal