Atlanten - 01.01.1915, Page 417

— 418 —
St. Thomas og St. Jan i Hovedsagen allerede ved Slaveriets Op-
hør var gaaet ud af Kultur, holdt Landbruget sig dog nogenlunde
gaaende paa Fladlandet af St. Croix, hvor Landbrugsmiséren,
om end stor, dog aldrig synes at have været saa alvorlig som paa
flere af de nærliggende engelske Øer, hvorfra det endog fortælles,
at flere af den indfødte Befolkning omkom af Sult.
Men som allerede foran omtalt, havde de danske Øer mere
end een Streng paa Buen, og selv om Landbruget paa St. Croix
kom i Forfald, var der jo dog en Mulighed for, at Miseren ikke
blev saa alvorlig for den samlede danske Besiddelse i Vestindien,
naar blot den til St. Thomas knyttede Handel og Skibsfart stadig
kunde gaa strygende. Nu er det imidlertid paa Forhaand selv-
indlysende, at naar et helt Verdensomraade befinder sig i en Krise
med Hensyn til dets Hovederhverv, saa maa det influere paa
den Handel og Skibsfart, der kan trives i de Egne, og det var jo
derfor kun den naturligste Ting, at ogsaa de specielle til St. Tho-
mas knyttede Erhverv i sidste Del af foregaaende Aarhundrede
maatte vise tydelige Tegn paa Tilbagegang. Men til dette be-
klagelige Forhold stødte forskellige andre Omstændigheder, saa-
ledes blandt andet selve den Udvikling, som Skibs-
farten i denne Tid gennemgik, idet Dampskibene
mere og mere afløste Sejlskibene; og da saa tilmed T e 1 e g r a-
fen efter 1870 gav Stødet til, at Skibsfarten ganske, naar
det ikke netop var for at indtage Kul, kunde springe St. Thomas
over og dirigeres direkte til denne Ø’s gamle faste Kunder paa
Øerne og Fastlandet omkring det karaibiske Hav, maatte
selve Handelen fuldstændig skifte Karakter.
Fra en stor Transithandel blev den til en S p e d i-
tionsforretning af mere beskedne Dimensio-
ner, og S t. Thomas blev mere og mere kun en
Kulstation for Rutedamperne. Men selv denne For-
retningsgren var en Tid alvorlig truet, idet de lokale Købmænd
for dog at faa noget klækkeligt ud af de Lejligheder, der bød sig
for Forretning, skruede Priserne paa Kul og Skibsprovianterings-
artikler saa meget op, at Skibsfarten efterhaanden.
som der aabnede sig andre Muligheder for Forsyningssteder paa
de engelske Øer, undgik St. Thomas. Ja, det gik saa vidt,
at der i engelske »sailings directions« ligefrem blev advaret af
Hensyn til Priserne mod at anløbe St. Thomas for at proviantere,