Atlanten - 01.01.1915, Blaðsíða 464
— 465 —
Solidaritetsfølelse er desværre styrket paa den Maade, at vi har
nedtaget Flaget paa Island og sælger de vestindiske Øer. Nu er
der kun Solidaritetsfølelsen paa Grønland og Færøerne tilbage
at styrke; thi den paa Island har Foreningen ikke fremelsket.
Egentlig har denne Forening ingen Eksistensberettigelse mere.
En Forening, der er stiftet med det Formaal, jeg har angivet, og
som nu har været Vidne til — selv om der ingen Skyld er hos
Medlemmerne for —, at Flaget er nedhalet paa Island, og at det
maaske snart forsvinder i Vestindien, saa der kun bliver Grønland
og Færøerne tilbage -— en saadan Forening har ingen raison
d’étre. Hvorvidt den skal bestaa videre, véd jeg ikke, men jeg
har en Følelse af, at mange, der ikke har kunnet give Møde, me-
ner det samme, at denne Sag er af saa stor national Betydning
og føles som en saa dyb national Ydmygelse, at jeg ikke vil være
i en Forening, hvor en Mand, der stemmer for Salget af de vest-
indiske Øer, er valgt som Præsident.
Dirigenten: Vil Professor Kølpin Ravn ikke have Ordet paa
Forespørgernes Vegne, inden Debatten afsluttes?
Professor Kølpin Ravn: Ja, men jeg vilde gerne høre Præ-
sidenten udtale sig først; vi har nemlig et Forslag at stille.
Præsidenten: Med Hensyn til den Udtalelse, at Foreningens
Medlemmer burde være sammenkaldt til et Møde angaaende
denne Sag, kan jeg sige, at det selvfølgelig ogsaa vilde være sket,
hvis der indenfor Bestyrelsen havde været udtalt et Ønske i saa
Henseende. Et saadant Ønske fremkom imidlertid ikke, og der-
for acqviescerede man ved Bestyrelsens Beslutning, idet denne
Beslutning var udgaaet fra Følelsen af, at saaledes holdt man sig
til Foreningens Traditioner og tjente Foreningens Interesser bedst.
Med Hensyn til de forskellige Bemærkninger, der er frem-
komne, og som efter min Mening fjerner sig fra, hvad vi her i
Dag har at tale om, nemlig Bestyrelsens Stilling til Sagen, skal
jeg lade dem ligge, Angrebene paa Flertallets Indstilling i den
vestindiske Kommission og alt dette. Jeg maa kun paa det be-
stemteste fastholde Rigtigheden af, hvad der i denne Indstilling
fremstilles som faktisk. Om Slutningerne, der drages deraf, kan
der altid være Tvivl; men Statistiken dér er bygget paa den offi-
cielle Statistik, saa jeg maa bestemt hævde dens Rigtighed. Det
er imidlertid ikke det, vi skal tale om. Heller ikke Spørgsmaalet
om, naar jeg privat dannede mig min Mening om, hvordan Spørgs-
maalet laa med Hensyn til de vestindiske Øer, agter jeg at udtale
42