Atlanten - 01.01.1915, Blaðsíða 93

— 93 —
fremme en Udvikling af en Husmandsstand, ja, der er drevet Agi-
tation paa dette Spørgsmaal. Og det er farligt, ikke mindst i
Vestindien, thi Negrene er en sangvinsk Race, og den Mand raaber
højest om sine Ønsker og Krav, som har mindst Evne til at give
det Tilskud af sit eget, af Kundskaber og Flid, som er nødvendigt
for at opnaa et godt Resultat.«
løvrigt udtaler han om selve Spørgsmaalets Mulighed for
Gennemførelse: »Racen maa opdrages dertil, og den er i og for
sig intelligent nok. Vil man have en Husmandsstand, da maa der
fra Statens Side — thi Øernes lille Samfund kan ikke magte Op-
gaven — trædes hjælpende til ved at skabe en theoretisk og prak-
tisk Landbrugsundervisning som Tillæg til Skoleundervisningen
eller med højskolemæssigt Tilsnit. De Elever, som paa tilfreds-
stillende Maade gennemgaar den, og som ved Sparsommelighed
kan vise, at de har økonomisk Sans, bør saa ogsaa hjælpes til at
blive selvstændige Folk. De vil i den Tid, der hengaar mellem
Afslutningen af Uddannelsen og Erhvervelsen af Husmandslod-
den, utvivlsomt kunne spare en lille Kapital sammen enten som
Underforvaltere eller som Arbejderformænd eller ved at beskæf-
tige sig med et passende Haandværk paa Plantagerne.«
Som det vil fremgaa heraf, er Kaptajn Ramsing og vel i det
Hele taget det store Plantageselskab — under Hensyn til Befolk-
ningens forhaandenværende Udvikling — en absolut Modstander
af Tanken om en pludselig Ændring af Ejendoms- og Driftsfor-
merne paa vore vestindiske Øer. Men da det ikke kan nægtes, at
Tilstandene derovre synes at paakræve væsentlige Reformer og-
saa i disse Henseender for at kunne blive holdbare, og den anbe-
falede rolige og tryggere Fremgangsmaade i bedste Fald dog vil
kræve Aar for at give Resultat, maa det haabes, at den velvillige
Modtagelse, som Forslagene vedrørende denne Sag under Rigs-
dagsforhandlingerne i Foraaret fik af Finansministeren, meget
hurtigt maa føre til interesseret Indgriben fra Statsmagtens Side.
løvrigt vil der formentlig med den jævnlige Paapegen af de
ideelle Tilstande paa Tortola for Øje være Grund til at minde om,
at Naturforholdene paa denne 0 langt snarere synes at maatte
føre Tanken hen paa St. Thomas og St. Jan og til Dels maaske
paa en Del af Nordkysten af St. Croix end paa Hovedmassen af
den sidstnævnte Øes Arealer. Og den Mulighed synes nærliggende
at tænke sig Fremtidens Husmandslodder væsentligt henvist til
St. Thomas og St. Jan og maaske mindre Dele af Nordsideplan-