Atlanten - 01.01.1915, Page 164

165 —
paa at træffe hemmelige Aftaler med Kongemagten angaaende
en Konflikt imellem Kongemagten og Altinget, og har ingen
Tillid til den Minister, der overtager Regeringen paa den Maade,
som sket er. Endvidere kræver Forsamlingen, at de hemmelige
Tilbud en af de nærmeste Dage bliver offentliggjorte.«
Da Dirigenten, som stod paa Ministerens Side, indsaa, at
der var saa stærk Stemning for denne Resolution, at dens Ved-
tagelse ikke vilde kunne forhindres, hvis den kom til Afstem-
ning, greb han til den Udvej at erklære Mødet for hævet. Men
dette førte blot til, at Forsamlingen øjeblikkelig valgte sig en
anden Dirigent, og Resolutionens enkelte Led blev derefter ved-
tagne med 70—80 Stemmer mod kun 7—10 af de henved 300
Tilstedeværende, af hvilke de øvrige ikke ønskede at deltage i
Afstemningen paa Grund af manglende Oplysninger om Sagens
virkelige Sammenhæng.
Da man var naaet til dette Stadium, og Kampen i Pressen
stadig blev heftigere og voldsommere, var det let at se, at Selv-
stændighedspartiet ikke længer kunde holde sammen, men at
det maatte komme til en fuldstændig Sprængning af dette. Dette
skete da ogsaa, idet Partibestyrelsens Formand og Sekretær til-
ligemed et tredje Medlem udsendte en offentlig Meddelelse om,
at Ministeren og Overretssagfører Sveinn Rjørnsson var eksklu-
derede af Restyrelsen tilligemed to andre Risiddere (Ikke-Altings-
mænd), Redaktøren af »Isafold« Hr. O. Rjørnsson og Tandlæge
Br. Bjørnsson, og at Bestyrelsen i Stedet for disse havde suppleret
sig med Eksminister SigurSur Eggerz og Bankdirektør Bjørn
Kristjånsson. Samtidig afsatte Partiets Vælgerforening i Reykja-
vik paa et Møde de Medlemmer af Foreningens Bestyrelse (hvor-
iblandt Formanden), som stod paa Ministerens Side, og indsatte
skarpe Oppositionsmænd i deres Sted. Ogsaa Partiets Presse
delte sig i to hinanden bekæmpende Lejre, idet dets hidtil-
værende Hovedorgan »lsafold« stillede sig paa Ministerens Side
og hævdede Nødvendigheden af at løse den opstaaede Konflikt
paa Grundlag af det fra Danmark fremkomne Tilbud, som
maatte anses for fuldtud tilfredsstillende, medens det stemplede
dettes Modstandere som landsskadelige Visnepolitikere. Til den
modsatte Side gik Bladene »Ingolfur« og »Thjodviljinn«, som
beskyldte Ministeren og dennes Tilhængere for at have forraadt
Selvstændighedspartiets Sag og allieret sig med dettes Modstan-
dere, Hjemmestyrepartiet. Fremfor alt rettedes dog Angrebene