Atlanten - 01.01.1915, Blaðsíða 583

584 —
at gøre med visse af de til Behandling værende Sager, hvorved
Forhandlingerne let forstyrres. De forskellige Regler om, hvem
der i de enkelte Sager skal stemme, hvor megen Vægt Stemmerne
skal have o. s. v., volder tillige Vanskelighed. Derhos er det uri-
meligt, at det skal være nødvendigt at samle hele Grandestævnet
for at træffe visse Afgørelser om Fællessager for en enkelt Havge,
der maaske kun ejes af faa Personer.
For at raade Bod paa forskellige af disse Ulemper har Land-
bokommissionen i sine Forslag om Ændringer i Grande-
stævneloven og om Havgers Styrelse udkastet Tan-
ken om en ny Organisation af Myndigheden indenfor Fælles-
skaberne.
Man foreslaar oprettet særlige Organer for de en-
kelte Havger, der betragtes som særlige Ejendomme, idet
man søger at nærme Reglerne for Bestyrelsen af det tvungne
Fællesskab mellem Havgeejerne til de velkendte Regler om Be-
styrelsen af frivillige økonomiske Sammenslutninger, Aktiesel-
skaber.
Der tænkes indført særlige Havgestævner, der som
Havgens Generalforsamlinger skal have den højeste Myndighed i
Havgens indre Anliggender, og en særlig Bestyrelse for hver
enkdlt Havge, der skal varetage Ledelsen af Fællesbruget i Havgen.
Havgestævnet, der skal kunne indkaldes med kort Varsel,
naar som helst en Sag ligger for, har Myndighed til at træffe Af-
gørelse, i ethvert Anliggende, der vedrører Havgens Drift og Ud-
øvelsen af de fælles Rettigheder.
Den af faa Personer bestaaende Bestyrelse, der vælges af
Havgestævnet, varetager Havgens regelmæssige Drift og repræsen-
terer Fælliget udadtil. Den kan saaledes optræde paa Fælligets
Vegne overfor Tredjemand, som Sagsøger eller Sagsøgt, kan møde
for Fælliget for Udskiftningskommission, Landvæsenskommission
o. s. v. Herved afhjælpes et betydeligt praktisk Savn, idet der tid-
ligere ikke fandtes nogen lovlig Repræsentant for Havgen, og man
saaledes, naar man ved Domstolene vilde gøre en Ret gældende
overfor Fælliget som saadant, maatte stævne samtlige i Fælliget
lodtagne Ejere. Hvor besværligt det er blot at finde ud af, hvem
disse Ejere er, véd enhver, der har beskæftiget sig med færøske
Landboforhold.
Søjdemandsinstitutionen bibeholdes, idet det dansk-færøske
Ord Søjdemand afløses af det mere prosaiske »Havgerøgtere«.