Atuagagdliutit - 01.01.1961, Page 39

Der findes i dag 24
lokale blade i Grønland
Gode eksempler på dansk/grønlandsk foretagsomhed uden fanke om
materiel belønning. — Værdifulde i vor tids krævende Grønland
OVER EN SNES UGENTLIGE, halv-
månedlige eller månedlige duplikerede
lokale blade fra Vest-, Nord- og Øst-
grønland vil være med til i deres spal-
ter at hylde Atuagagdliutit ved bla-
dets 100 års fødselsdag. Antallet er
ganske pænt i betragtning af, at det
kun er knap 30 år siden det første lo-
kale blad så dagens lys i Grønland.
Også i Grønland har man nemlig fun-
det ud af, at et land uden aviser eller
blade ville savne en for et samfund
ganske væsentlig ting. Rinks og Arica-
luks gamle „Atuagagdliutit" gav stødet
til denne udvikling.
Det første egentlige grønlandske di-
striktsblad var „Sujumut" (Fremad),
Af Uvdl. Kristiansen
der som organ for Julianehåb-området
blev startet af daværende handelsfor-
valter Frederik Høegh i NarssaK om-
kring begyndelsen af 30’rne. Høegh,
der nu er 65 år, og som tidligere var
trykker i det gamle Sydgrønlands
Bogtrykkeri — det nuværende alder-
domshjem i Godthåb — havde til dette
formål købt en gammel trykkemaski-
ne. „Sujumut", der også talte adskil-
lige abonnenter i det meste af Grøn-
land, gik ind, da Høegh ikke mere
kunne overkomme arbejdet på grund
af alder.
I dag 24 lokale blade
Ifølge kulturrådets beretning for
året 1959/60 findes der i dag 23 lokale
blade i Grønland, men med realskole-
og seminarieelevernes „K’arssoK" er
tallet 24. De fleste af bladene blev eta-
bleret hen mod slutningen af 40-rne
eller i løbet af den første halvdel af
50-erne. De fem er grønlandsksproge-
de — nemlig tre udstedsblade, et fåre-
holderblad og Scoresbysund avis. Re-
sten er distriktsblade, redigeret og
trykt i byerne på begge sprog. Vi næv-
ner lokalbladene fra syd til nord:
Frederiksdal ved Kap Farvel har
„NunguaK" (Det lille næs), der udkom-
mer hver måned. I Nanortalik finder
vi hele tre, nemlig „Tusardluarnåic"
(Godt Nyt), „Kap Farvel Tidende"
(Nunap isuata ericåne nutårsiagssat) og
„Nanortalingmit nutårsiagssat" (Nyt
fra Nanortalik), der ligesom „Tusar-
dluarnåK" kommer hveranden uge. Ju-
lianehåbs blad hedder „K’aKortoK"
(Julianehåbs grønlandske navn, der
betyder „Det hvide"). Bladet, der tryk-
kes hver fredag, blev for to år siden
slået sammen med et andet Juliane-
håb-blad, „Kujatåmio" (Sydgrønlæn-
deren). I NarssaK er der det månedlige
„NarssaK" og „Savautilik" (Fåreholde-
ren). Frederikshåb har „Pujorsiut"
(Kompasset), mens Godthåb som aflø-
ser for „Kamikken" har fået „Sermit-
siaK" (fjeldet „Sadlen“s grønlandske
benævnelse). „Pisigsarfik" (Bueskytte-
fjeldet) er navnet på Godthåb-udste-
det Kapisigdlits blad (navnet er hen-
tet fra det berømte bjerg nogle kilo-
meter vest for udstedet, hvor en nord-
bo ifølge gamle beretninger i sin tid
efter aftale blev skubbet ned fra top-
pen af den op mod 1000 meter høje
tinde som den tabende i en offentlig
bueskydningskonkurrence med en es-
kimo). „Meteore" er Sukkertoppens
blad, og udstedet Kangåmiut har „A-
llkutaK" (Underholdningsbladet). I
Kitåne, Avangnåne Tunumilo avi-
sérKat 20-t sivneicartut Atuagagdliu-
tit 100-nik ukioKalemeråne pivdluar-
KusseKataujumårput. encarsautigigåi-
ne inuinait atuagagssianamerat 30-
ngajåinarnik ukioscartoK aviséncat i-
kigissagssåungitdlat. nunap aviseica-
ranilo atuagagssiaKåpgitsup inuiaKati-
gingne pingåvigsumik maicaississa-
Kartugssaunera Kalåtdlit-nunånisaoK
påsineKarsimavoK. Rinkip Arnaluvdlo
„Atuagagdliutit“OKautait ingerdlaut-
simik tamatuminga autdlarnissuput.
nunairarfingnut aulajangersimassu-
nut ersarsautdlugo atuagagssiaK su-
jugdleK tåssa „Sujumut", K’akortup
Holsteinsborg finder vi „PaortoK" (Ka-
jakposten), der udkommer hveranden
onsdag. Så er der Egedesminde-bladet
„Ausiak" (Edderkoppen, efter byens
grønlandske navn), der trykkes ugent-
ligt, og ungdomsbladet „OKariartor-
toK“ (Budbringeren). „K’åKarssuaK"
(Storfjeldet), der udkommer hveran-
den lørdag, „troner" over Christians-
håb og distriktet, mens jakobhavnerne
eruånut nautsorssutdlugo taimane
niuvertorusiussup Frederik Høeghip
1930-kut autdlartitsiameråne Narssa-
me autdlarnersimasså. Farep, måna
65-inik ukioKartup Kujatåtalo naKi-
terivitoKåne — Nungme utoncamut
igdlulersume — naKiterissorKårsima-
ssup sujunertane tamåna nåmagsiu-
mavdlugo naiciterutitoKaK pisiarisi-
mavå. „Sujumut" Kalåtdlit-nunåne
tamane-tamåne åma pisissartorpålug-
ssuaKarsimavoK. suliagssaK angniki-
ngitsungmat inuata ilåtigut utontali-
nine akornutigalugo atuagagssiane u-
kiorpåluit ingerdlaterérsimavdlugo u-
nigtitariaKarsimavå.
har kaldt deres lokale halvmånedlige
organ „IluliarmioK" (Jakobshavneren).
Kulminebyen K’utdligssat har „K’ut-
dleK" (Lampen) med undertitlen „Vaj-
gatip avisia", det udgives hver 14. dag.
I UmånaK er der „Nasigfik" (Udkig-
gen), et 14-dags blad, og Blå Kors-bla-
det „Malik" (Brådsøen), som er må-
nedligt. „K’imugseK" (Hundeslæden)
trykkes hver måned i Upernivik. —
Grønlands yderdistrikter står heller
ikke tilbage — Thule har „Sainak"
(Vær hilset på thule-eskimoisk), og
„Sukagsaut" (Bladet, der ildner) i
Angmagssalik, der udkommer hver
måned, og „Scoresbysundip avisia" er
vore østgrønlandske landsmænds or-
ganer.
Jeg synes, vi i forbifarten må nævne
at der — foruden A/G — også er grøn-
landske blade af mere landsomfatten-
de art, såsom Skole- og Kirkebladet på
grønlandsk og dansk og det grøn-
landsksprogede „UmiaK" (Konebåden),
som fornylig blev startet. Den afdøde
folketingsmand Avgo Lynge havde i
sin tid „TarKigssut" (Lampepinden).
Ungdomsbladet „InusugtoK" (Den un-
ge), der gik ind et par gange — sidste
gang i 1957 — tænkes genoprettet i
1961. Og som kuriosum: Det hånd-
skrevne, grønlandsksprogede „Kam-
merat", seminarieelevernes blad, som
blev startet allerede i 1926, var — så
vidt jeg ved — det allerførste lokale
blad heroppe („Sujumut" var det før-
ste distriktsblad). Bladet blev afløst af
„K’arssoK" (Pilen) efter en halv snes
års eksistens.
Interessen og viljen
er drivkraften —
Den lokale bladvirksomhed er et fri-
tidsarbejde, drevet på privat initiativ.
Selv udenforstående skulle kunne reg-
ne ud, hvor stort et arbejde, udgiverne
og redaktørerne her har påtaget sig
med at skaffe stof, skrive og oversæt-
te, stencilere, trykke, hæfte og forsen-
de. Arbejdet er ulønnet — interesse og
vilje er drivkraften, hvilket må være
ret enestående i verden. Og så godt
som alle udgivere og redaktører er
fok, der i forvejen er godt ophængt i
deres respektive stillinger som lærere,
kontorfolk, telegrafister m. m.
Tager vi Godthåbs „SermitsiaK" som
eksempel, har bladet månedlige udgif-
ter på omkring 650-700 kroner til pa-
pir, stencils, sværte og duplikering.
uvdlume aviserKat 24-t
kulturrådip 1959/60-imit nalunaeru-
tai maligdlugit Kalåtdlit-nunåne uv-
dlumikut aviserKat 23-uput, „K’ar-
ssoK“dle — Nungme iliniartut avisiat
— ilångutisagåine 24-uput imaKalo
agdlåt sianigingisavtinik nutåvingnik
ilanarsinauvdlutik. amerdlanerssait
1940-t nåjartulemeråne 1950-itdlo i-
ngerdlaneråne pingortuput. tatdlimat
kalåtdlisuinaK namtarput, tåssa niu-
vertoruseKarfingmiut pingasut, savau-
tigdlit avisiat Scoresbysundivdlo avi-
sia. sivnere distriktsbladiuput igdio-
Karfingne åncigssugauvdlutigdlo na-
KincKartartut kalåtdlisut Kavdlunå-
tutdlo. kujatånit taigulåriartigik:
Narssame kujatdlerme Nunap-Isua-
ta ernånguane pigåt „NunguaK" Kåu-
matikutårtoK. Nanortalingme pinga-
sujuatårput — „TusardluamåK" Kåu-
måmut mardloriartartoK, „Kap Farvel
Tidende" (Nunap-Isuata erKåne nu-
tårsiagssat) åmalo „Nanortalingmit
nutårsiagssat", åma sapåtip akunera
avdlortardlugo sarKumertartoK. „K’a-
KortoK" K’aKortup aviserå tatdlimå-
ngomikutårtoK, ukiut mardluk sujor-
natigut aviséraK avdla „Kujatåmio"
ingminut katigutdlugo ilagilerpå.
narssarmiut aviseråt „NarssaK" Kåu-
matikutårtoK, ama „Savautilik" taisi-
nauvarput. „Pujorsiut" tåssa påmior-
miut erKåmiuisalo avisiat. Nungme
„SermitsiaK" „Kamikken“imut taor-
tausimavoK. „Pisigsarfik" — KåKar-
ssuaK Kanga kalåtdlit Kavdlunåtsiav-
dlo unangmivdlutik pisigsårfiat at-
siutdlugo atsigaK — kapisilingmiut a-
viseråt. Manitsume sujumorparput
„Meteore", Kangåmiune „AlikutaK".
SisimiunipoK „PaortoK" pingasungor-
neK avdlortardlugo naKitartoK. Au-
siangne avisiuput „Ausiak" sapåtip
akunikutårtoK, åma „OKariartortoK"
inusugtut avisiat. „K’åKarssuaK" Kasi-
giånguarmiut erKåmiuisalo pigåt, „Ilu-
liarmioK" sume avisiussoK kiavme-ta’
nalornissusavå, Kåumåmut mardlo-
riartarpoK. K’utdligssanut periaravta
sujumorparput „K’utdleK" uvdlut 14-
ikutårdlugit sarKumertardlune „Vaj-
gatip avisia“nik åma taineKartartoK.
Umånap avisia tåssa „Nasigfik", blå
korsitdlo avisiat ateKarpoK „Malik",
sujugdleK, sap. ak. avdlortardlugo ki-
Bladet, der har et oplag på 650, sælges
for 50 øre stykket. Denne pris gælder
også for de fleste lokale blades ved-
kommende. Grønlands kulturelle Råd
har i de senere år givet tilskud til to-
sprogede distriktsblade. Tilskudet lig-
ger på mellem 500 og 1800 kroner år-
ligt, alt efter, hvor tit bladene udkom-
mer.
De lokale blades betydning
De lokale grønlandske blade, der
udkommer med oplag på mellem 125
og 650 eksemplarer, er — naturligvis
— først og fremmest for den lokale
befolkning. De skriver om lokale pro-
blemer, bringer lokalt nyt, er talerør
for byens og distriktets beboere. Men
de har heller ikke været bange for at
berøre — ofte brændende — spørgs-
mål af almen samfundsmæssig inter-
esse. Som sådan citeres de lokale bla-
de ofte i A/G og aviserne i det øvrige
Danmark. Vi må heller ikke glemme,
at de modtager annoncer, bringer of-
fentlige og andre meddelelser, radio-
programmer m. m.
De lokale blade i Grønland har en
nyttig og berettiget plads i samfundet,
og de er et af de bedste og mest vær-
difulde eksempler på dansk/grøn-
landsk foretagsomhed og samarbejde i
vor tids krævende Grønland.
ngugdlerdlo Kåumatikutårtumik naui-
tartut. „K’imugseK" Kåumatit tamaisa
Upernavingme sarKumertarpoK. avi-
ngarusimanerpårtavut inornerungit-
dlat — thulemiut aviseråt „Sainak"
(tåvanimiut ilagsingnissutåt) Ang-
magssalingme pigåt „Sukagsaut" Kåu-
matikutårtoK, „Scoresbysundip avisia"
kikut aviserigåt aperKutigissariaKå-
ngilardlunit.
isumaKarpunga atuagagssiat A/G-p
saniatigut nunamik tamåkissutut ator-
tut encailångitsortariaKångikivut —
sordlo „Atuarfit Ilagitdlo" kalåtdlisu-
juvdlunilo KavdlunåtujussoK „UmiaK"
dlo kalåtdlisoK autdlarterdlåt. Avgo
Lyngeugalup atuagagssiarisimagaluar-
på „TarKigssut". „InusugtoK" mardlo-
riardlune — kingugdlermik 1957-ime
— unigtariaKartarsimassoK 1961-eKa-
' lerpat umarterKingniardlugo isuma-
liutigineKalersimavoK. unalo alutor-
nartortaliutsigo: 1926-me ajoKitigssat
agsséinarmik agdlagånguamik atua-
gagssiaKalersimåput taivdlugo „Kam-
merat" kalåtdlisumik. „Sujumut" dis-
triktsbladiussoK eritainago tåuna isu-
maKarpunga nunavtine inuinarnit a-
tuagagssialiarKaussoK. ukiut Kulit
migssiliordlugit atarérsoK „K’arssu“p
taorserpå.
akigssarsinigssaK pinago —
inuinait atuagagssiaKartitsinerat su-
ngivfingme suliauvoK. tamåkuninga
ingerdlåssaKångikaluitdlunit nautsor-
ssutigisinåusavåt suliaK KanoK angi-
tigissoK téssaningmat —- imagssarsior-
tarneK, agdlagtarneK nugterissarner-
■dlo, stencilérissarneK, naKiterissarneK,
kåkerssaissameK portuivdlunilo nag-
siussuissameK. sulissuisa akigssar-
siagssaK isumaginago soKutigissaKar-
neK piumåssuserdlo tungavigait, ta-
ména silarssuarme åsseKångissarunar-
poK. puiortariaKångilardlo avisénca-
nik ingerdlataKartut iliniartitsissutut,
agdlagfingmiutut, nalunaerasuartause-
rissutut avdlatutdlo suliarpagssuaKa-
rérsugajugtarmata saniatigut pivfig-
ssaileKissaraluaKissut.
Nungme „SermitsiaK" éssersutigi-
saguvtigo påpiaranut, stencilinut, Ker-
nersautigssanut duplikérissamermut-
dlo Kåumåmut 650—700 kr. aningau-
ssartutigissarpai. 650-ingordlune naKi-
tarpoK atauserdlo 50 øreKardlune. ake
tåuna aviserKat amerdlanerit åma a-
torpåt. distriktsbladit kalåtdlisut Kav-
dlunåtutdlo naicitartut ukiune kingug-
dlerne kulturrådip tapivfigissalersi-
mavai KanoK sarKumikulårtiginerat
najoncutaralugo ukiumut 500 kr.-t
1800 kr.-tdlo akornåne tunissardlugit.
aviserKat pingårutait
kalåtdlit avisérait 125-t 650-itdlo a-
kornåne amerdlåssuseKardlutik naKi-
tartut soruname sujugdlerpåmik ig-
dloKarfiup pigissaisalo inuinut tunga-
titåuput. niuvertoKarfit iluine pisima-
ssunik tamalånik OKauseKautigissaria-
Kartunigdlo imaKartarput inuisalo u-
måmiugissåinik angmaivfigssiauvdlu-
tik kisiåne åma inuiaKatigingnut ta-
rnanut tungassunik, ilåne kissarug-
dlersitsivigsinaussartunik, sarKumiu-
ssinigssartik nangåssutigingisåinarsi-
mavåt Kujanartumik tupingnångilaic
A/G-me danskitdlo avisine imarissa-
mikut issuaivigineKarajugtarmata. å-
ma puiusångilarput annonceKartarne-
rat, pissortat avdlatdlo nalunaerutåi-
nik imaKartamerat, radiokut tusagag-
ssiagssanik sarKumiussissarnerat av-
dlanigdlo taimatut pissarialingnik tu-
sardliussaKartarnerat.
Kalåtdlit-nunåne aviserKat inuiaKa-
tigingne iluaKUtåuput pingitsorneK a-
jornartut, åma takussutigssat pitsau-
nerpåt pingårnerpåtdlo ilagait Kalåt-
dlit-nunåne nalivtine piumassarKorto-
Kissume kalåtdlit Kavdlunåtdlo suliu-
manerånut suleKatigigkumanerånut-
dlo.
Mobil
Oils
Hvis arbejdet skal gå fra hånden, og
fortjenesten stå i rimeligt forhold til
indsatsen, må motoren ikke volde van-
skeligheder af nogen art.
De verdenskendte Mobil Marine Oils,
anvendt i overensstemmelse med in-
struktionerne, beskytter alle motorens
bevægelige dele med 100 pct. effektiv
smøring.
suliagssaK ingerdlavdluåsagpat, ilua-
nårutigssatdlo atortunit angnenisag-
pata, motflre sumigdlGnit akornute-
KartariaKångilaK.
Qliat silarssuarme nalungisaussut, Mo-
bil Marine Oil, pissusigssamigsut ator-
neKarunik, motårip angalassue tamai-
sa minitaKångivigdlutik åliatersinau-
vait
obil Oil Danmark A/s
aviserKat 24-uput, 19-it
kalåtdlisut-Kavdlunåtut
kalåtdlit Kavdlunåtdlo akigssaK pinago suliumassoKarnerånut
takussutigssavit. — nalivtine piumassalingme iluatingnartut
(agdl. UvdloriånguaK Kristiansen)
40