Réttur


Réttur - 01.02.1926, Qupperneq 71

Réttur - 01.02.1926, Qupperneq 71
Rjettur] VÍÐSJÁ 73 að líta á sem brautryðjendur nýrri tímans, eða hinna, er verið hafa í samræmi við aldaranda sinn, og komist svo hátt í mannfjelaginu, að mikið tillit hefir verið til þeirra tekið. Hin hetjudýrkunin er sjaldgæfari, fyrirfinst varla, að tigna hetjur þær, sem enginn tekur eftir venjulega. Nöfn þeirra standa ekki með stóru letri yfir síðum dag- blaðanna nje feitum stöfum í kenslubókum. Þær lifa og deyja án þess að láta á sjer bera, en með lífi sínu og dauða mynda þær undirstöður framtíðarinnar, líkt ogkóral- dýrin byggja upp sker sín með því að fórna sjer kyn- slóð eftir kynslóð. Þessar hetjur verja lífi sínu í þjón- ustu málefna, er hrifið hafa þær svo, að þær lifa fyrir þau ein, jafnvel líka án þeirrar vonar að verða nokkurn tíma launað það, þó ekki væri nema með þakklæti síðari kynslóða. Það eru þessar óþektu hetjur, sem velta þyngstu stein- unum úr braut mannkynsins, þótt öðrum sje verkið meira þakkað. Písl þessara hetja eru eigi minni fyrir það, þótt þær sjeu alt lífið að deyja fyrir þessa hugsjón, að tærast við að fórna sjer fyrir hana. Pað þarf eigi minni hetju- móð til að þola andúðina, vonleysið og háðið, sem hrjáir hvern slíkan smærri brautryðjanda, þola það alla æfi, en vera í eitt skifti fyrir öll krossfestur eða myrtur á annan hátt. Menn mættu minnast spakmælis Stephans G. Step- hanssonar, er hann segir um Ingersoll: »Minna reynir styrk hins sterka stæltur dauði og þyrnikrans, heldur en margra ára æfi eydd í stríð við hjátiú lands, róg og ill- vild — eins þarf til þess öllu meiri hjartans þrótt, að geta þá með bróðurbrosi boðið öllum góða nótt.« — En slíkar hetjur lifa nú svo þúsundum skifti, án þess menta- mennirnir eða viðurkendu sagnaritararnir taki tillit til þeirra. Hetjur eru námumennirnir ensku, sem staðið hafa nú 6 mánuði í verkfalli, orðið að þola skort og neyð sjálfir og það, sem sárara er, orðið að horfa upp á konur þeirra og börn svelta; — þetta liafa þeir þolað fyrir hugsjón stjettar sinnar, fyrir þjóð sína, til að reyna að losa hana við skipulagsleysi það, sem þjáir nú breska þjóðfjelagið.
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154

x

Réttur

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Réttur
https://timarit.is/publication/319

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.