Réttur


Réttur - 01.02.1926, Qupperneq 146

Réttur - 01.02.1926, Qupperneq 146
148 BARÁTTAN UM HEIMSYFIRR ÁÐIN [Rjettur 1. maí hófst verkfallið. Verkalýðurinn ákvað að láta námu- menn eigi standa eina, þar sem um heill allrar stjettarinnar væri að tefla. 3. maí hófst því allsherjarverkfall. Ástandið varð brátt sem í byltingu; Götubardagar urðu tíðir. Ríkið beitti her gegn verkamönnum. Rað sýndi sig brátt að hjer var um hreina stjettastyrjöld að gera. Deildi breska jafnaðarmenn nú á um leiðirnar. MacDonald og socialdemokratar höfðu verið andvígir allsherjarverkfalli og vildu nú fá það afturkallað, er þeim fanst það ganga of langt. Kommúnistar og vinstri vængur verklýðs- flokksins kváðu nú um að gera að berjast til hlítar, verkfallið væri orðin barátta gegn stjórninni, þar sem hún hefði tekið afstöðu með námueigendum og beitti nú ríkisvaldinu gegn verkamönnum. Socialdemokratar fengu því framgengt, að alls- herjarverkfallið var afturkallað 12. maí. Voru þá eigi gerðir samningar við atvinnurekendur um að taka við verkamönnum aftur. En námumenn stóðu einir eftir og á harðri mótspyrnu þeirra strandaði sókn auðmanna. En verklýðsráð Bretlands ráð- lagði námumönnum að Iáta undan síga, þótt það í febr. 1926 hefði alveg staðið með þeim. Töldu kommúnistar þetta svik við verkalýðinn af hendi verklýðsráðsins og socialdemokrata, og ýmsir mikilsmetnir verklýðsforingjar, svo sem Lansbury og Wheatley rjeðust og á verklýðsforingjana fyrir hvernig þeir hefðu stjórnað verkfallinu. — Út um heim hafði afturkall alls- herjarverkfallsins hin verstu áhrif. Samúðin, sem myndast hafði fyrst, minkaði. Styrki fengu námumenn litla, nema frá rúss- neska verkalýðnum; hann sendi þeim helminginn af öllum styrknum, er þeir fengu utanlands frá. Námumenn hafa nú stað- ið á sjötta mánuð í verkfallinu og gegnir furðu hve þolgóðir þeir eru. F*ó munu þeir nú verða að láta undan síga. En reynsla þessa verkfalls er dýr, og líklegt að enskur verkalýður muni færa sjer hana vel í nyt. Verður því betur hægt að rannsaka ástandið þar að verkfaliinu loknu. í haust verður verk- lýðsþing í Bournemouth og þar mun útkljáð verða um, hvern- ig enski verkalýðurinn dæmir verkfallið nú sem stendur.
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154

x

Réttur

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Réttur
https://timarit.is/publication/319

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.