Réttur


Réttur - 01.02.1926, Qupperneq 149

Réttur - 01.02.1926, Qupperneq 149
Rjettur] BARÁTTAN UM HEIMSYFIRRÁÐIN 151 niðri, prentfrelsi lítið, útbreiðsla jafnaðarstefnunnar bönnuð og kjör verkamanna slæm. Argentína er annað mikilvægasta landið og snertir okkur einkum sökum þess, að landbúnaður er þar aðalatvinnan, það er kvikfjárland mest í heimi og flytur út ógrynni kjöts. 1922 var þar 37,1 miljónir nautgripa, 36,2 miljónir sauðfjár, 9,4 miljónir hesta, 4,8 miljónir geita, 1,4 miljón svína. En íbúar eru 10 miljónir; það eru því 4 nautgripir, 4 kindur og 1 hestur á mann. Áður var kjötið verðlaust þar, uns frystiaðferð- in var fundin upp og hægt varð að flytja kjötið út. Nú flyt- ur Argentína út fyrir rúmar 4000 miljónir gullmarka (g.m. = 1,08 kr.) og eru það eingöngu landbúnaðarafurðir, hveiti og kjöt eða annað úr dýraríkinu. Argentina hefur þvi einhvern mesta útflutning af öllum löndum heimsins i hlutfalli við í- buatölu, nfl. 400 gullmörk á mann; þó hefur Island meiri.jafn- vel 1924 og 1925 næstum helmingi meiri (alt að 800 isl. krónum á mann). Verslun Argentínu er aðallega í höndum Breta, því næst Bandaríkjunum kemur Argentína, af þeim lönd- um, er inn flytja til Bretlands. Þó reyna Bandaríkin að ná fót- festu þar eftir mætti og gengur mjög á. Kjör verkalýðs í Argentínu eru heldur skárri en annars staðar í Suður-Ameríku. Chile er þriðja landið, sem okkur helst varðar um af þess- um, og er öllum kunnugt fyrir Chile saltpjeturinn, sem er aðalút- flutningsvara landsins. Chile er 750000 ferkm., íbúatala 4 miljónir. Akuryrkja er lítil og annar landbúnaður. Aðalatvinna námugröftur. Við hann vinna um 100000 verkamenn, þar af 60000 við saltpjetur-framleiðsluna. Árlega eru 2 miljónir tonna saltpjeturs framleiddar og næstum alt flutt út. Saltpjeturfyrir- fækin eru mestmegnis í höndum breskra auðfjelaga, sem hafa grætt ógurlega á þeim; Tamarugal, eitt stærsta breska fjelagið, greiddi hluthöfum 4 ár í röð 35% í arð og líkt er með fleiri; samt tekur ríkið háan útflutningstoll. Má af því sjá, hvernig okrað er á neytendum, íslenskum bændum sem öðrum. Kjör verkalýðsins eru mjög slæm, verkalaun 5 — 8 Peso á dag (1 gull- Peso=1.50kr.), en kjötpundið kostar 5 Peso! Pað hafa líka orðið verklýðsuppreistir í Chile, en verið bældar niður með hörku.
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154

x

Réttur

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Réttur
https://timarit.is/publication/319

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.