Skírnir - 01.09.1997, Side 42
316
EYSTEINN ÞORVALDSSON
SKÍRNIR
nær skáldþroska er mjög farið að halla undan fæti fyrir rómantík-
inni í Þýskalandi. Þetta kemur berlega fram í skáldskap hans.
Hann er uppalinn í rómantík og er oft rómantískur en hann gerir
líka gys að rómantíkinni því að honum er ljóst að skeið hennar er
að renna á enda og aðferðir hennar eru að úreldast. En hann var
líka pólitískur baráttumaður og deildi hart, bæði í bundnu máli
og óbundnu, á prússneska skrifstofuveldið og skoðanakúgun
hinna afturhaldssömu þýsku stjórnvalda. Af þeim sökum bakaði
hann sér óvild ráðamanna; hann fékk ekki starfsframa í heima-
landi sínu og að lokum varð honum ekki vært heima fyrir. Hann
fluttist til Parísar árið 1831 og dvaldist þar til æviloka 1856 en dró
hvergi úr afskiptum sínum af þýskum þjóðmálum. Árið 1836
voru rit hans bönnuð í Þýskalandi samkvæmt ákvörðun þýska
sambandsþingsins. Oll gagnrýni á ríkjandi stjórn var talin föður-
landssvik og varðaði fangelsisvist.
Heine var fyrst kynntur Islendingum 140 árum áður en Hall-
dór Laxness skrifaði orðin sem vitnað var til hér á undan. Það var
í Fjölni árið 1835 og er Heine þá í blóma skáldferils síns. í Fjölni
birtist stutt grein um Heine og þeirri kynningu fylgir svo fyrsta
þýðingin úr verkum hans og hún er úr óbundnu máli: Skopsagan
um hirðfíflið Rósa-Knút og Karl keisara fimmta úr Reisebilder,
en í henni koma vissulega fram áðurnefnd skáldskapareinkenni:
andagift, ímyndunarafl og gáskafullt háð.
Hvorttveggja, kynningin og þýðingin, er jafnan eignað þeim
Jónasi Hallgrímssyni og Konráði Gíslasyni sameiginlega. Kynn-
ingin er stutt en mjög glögg:
Hinrik Hænir heitir maður. Hann er borinn og barnfæddur suðrá Þýska-
landi þar sem heitir Þusslaþorp (Díisseldorf) þrem vetrum fyrir aldamót-
in. Þegar hann óx upp, var hann settur til mennta, stundaði lögfræði, og
varð „Doctor juris“, og hæðist hann að því oftlega síðan. Hann er gott
skáld: andagiftin mikil og ímyndunaraflið, en þó ekki brestur á viti. Samt
er hann ekki stöðugur í sér þegar hann yrkir, því meðan það er sem blíð-
ast og barnalegast hjá honum, þá er hann allt í einu rokinn og gengur
berserksgang, og meðan hann leikur sér í meinleysi og er ekki nema til-
finningin tóm, veit enginn fyrri til en hann verður meinhæðinn og til-
finningarlaus. Fáir menn munu vera sjálfum sér ólíkari; - nema þegar
hann talar um frelsið, þá er hann ævinlega sjálfum sér samur, því Hænir