Skírnir - 01.09.1997, Side 216
490
MÁR JÓNSSON
SKÍRNIR
Aðgerðir sem þessar krefjast stefnumótunar og samstarfs ólíkra
stofnana og samtaka fólks sem sinnir íslenskri fortíð. Hvorugt er
fyrir hendi svo vit sé í og því miður lítil von til þess að verði í
bráð ef svo fer sem horfir og viðbrögð þess fólks sem einhverju
ræður á þeim vettvangi halda áfram að vera fremur letjandi en
hvetjandi. Það brýtur í bága við einföldustu reglur nútímalegrar
gæðastjórnunar a la Eimskip og sýnir hróplegt áhugaleysi, jafnvel
andleysi (og vandséð hvort er verra). Urlausnarefnið er hins vegar
einfalt og áreiðanlega væri hægt að ná frjóvgandi samkomulagi
um spennandi og áræðin svör: hvaða verkefni eru brýnust, hver
ber ábyrgð á þeim, fyrir hverja á að vinna þau, hvernig á að koma
þeim í verk og á markað?
Fyrst og síðast verður að koma til meðvituð og yfirveguð út-
víkkun á samspili fræðimanna og almennings. Fræðimenn hljóta
að sinna þeim rannsóknum sem þeim finnast merkilegar og al-
menningur á að geta ræktað með sér áhuga á þeim. A hinn bóginn
hlýtur það sem almenning langar að vita að vekja spurningar
meðal fræðimanna og hvetja þá til rannsókna sem ætlað er að
svala þeirri þrá. Spennu sem myndast á milli þessara skauta á að
virkja til góðrar framleiðslu og enn betri framreiðslu. Snertifleti
er auðvelt að hanna og síðan nýta í þágu beggja: fræðimenn fá
nóg að gera og almenningur hrífst af öllum þeim ósköpum sem
hægt er að komast að og kynnast. Streða ekki stjórnvöld við að
halda Islendingum innanlands á sumrin? Er verðlag það eina sem
skiptir máli? Þarf ekki líka að næra eðlislæga forvitni fólks?
Landslag væri lítils virði ef það héti ekki neitt og enn minna virði
ekki skuli vera til nein útgáfa af einstökum handritum hennar, þar sem þau
væru prentuð hvert um sig nákvæmlega eins og þau koma fyrir.“ Hann á við
stafréttan texta fyrir fræðimenn og hefur lög að mæla, enda hafa ýmsir tekið í
sama streng og má nefna eftirfarandi: Helle Degnbol, „Hvad en ordbog
behover - og andre onsker." The Sixth International Saga Conference. Work-
shop Papers. Kaupmannahöfn 1985, bls. 235-54; Helle Jensen, „Om udgivelse
af vestnordiske tekster." Bente Holmberg, Britta Olrik Frederiksen og Hanne
Ruus, ritstj., Forskningsprofiler udgivet af Selskab for Nordisk Filologi. Kaup-
mannahöfn 1989, bls. 218; Örnólfur Thorsson, „Leitin að landinu fagra. Hug-
leiðing um rannsóknir á íslenskum fornbókmenntum." Skáldskaparmál 1
(1990), bls. 34. Slík útgáfa með nútímastafsetningu fyrir alþýðu manna væri
ekki minna þarfaverk og hef ég mælt með þvílíku framtaki í „Nauðsyn þess að
gefa Njálu út að nýju.“ Morgunblaðið 7. ágúst 1997, bls. 43.