Milli mála - 2023, Qupperneq 51

Milli mála - 2023, Qupperneq 51
MILLI MÁLA Milli mála 15/2/2023 51 sem verður vikið að síðar í þessum kafla, en einnig nýmál sem George Orwell samdi fyrir skáldsöguna 1984 (2021) og nadsat sem andhetjan talar í skáldverkinu A Clockwork Orange eftir Anthony Burgess (2011). Barnabókahöfundurinn Roald Dahl þótti einnig ein- staklega skapandi á þessu sviði en hann samdi nýyrði og bullorð sem hann notaði í verkum sínum. Svona mætti lengi telja en víkjum nú að málgerð tilbúinna tungumála. 2.2. Málgerðir tilbúinna tungumála Það sem einkennir tilbúin tungumál er að þau hafa einhvers konar málkerfi, líkt og náttúruleg tungumál. Þau eru byggð upp með ein- hvers konar setningagerð, málfræðireglum og orðaforða, formgerð sem er tengd við merkingu, sem aðrir málhafar eiga að geta tileinkað sér og notað. Sá sem semur tungumálið velur málgerð þess og þær málfræðilegu formgerðir sem það á að hafa og eru þetta yfirleitt mál- gerðir og formgerðir sem eru til eða eru a.m.k. hugsanlegar í mann- legu máli, eins og verður rætt betur síðar í þessum kafla. Bâleybelen er t.a.m. einingamál eða viðskeytamál (e. agglutinative) sem kemur kannski ekki á óvart þar sem tyrkneska hefur sömu málgerð. Alþjóðlegu hjálparmálin hafa einnig oft einkenni einingamála, og jafnvel rótamála eða stakhlutamála (e. isolating languages), enda hefur eitt helsta markmiðið á bak við þau alltaf verið að málin séu beyg- ingarlega einföld til þess að sem flestir málhafar geti tileinkað sér þau auðveldlega.3 Höfundar þessara tungumála hafa því forðast mál- gerðir sem þeir hafa talið flóknari, eins og samrunamál eða beyginga- mál (e. fusional languages), þ.e.a.s. mál eins og t.d. grísku, latínu, íslensku, pólsku og rússnesku, sem einkennast af aðskeytum og beygingarendingum þar sem ein beygingarending getur táknað margar ólíkar málfræðilegar formdeildir, ólíkt einingamálum eins og finnsku og tyrknesku, þar sem ein beygingarending táknar yfirleitt eina eða í mesta lagi tvær beygingarformdeildir (Baldur Ragnarsson 1999). 3 Þótt tungumálum heims sé gróflega skipt í fjóra meginflokka, þessa þrjá ofangreindu auk inn- limunarmála (e. incorporating languages), er mikilvægt að árétta að flest tungumál hafa einkenni fleiri en eins flokks. Auk þess má nefna að þótt einingamál hafi ákveðið beygingarlegt gagnsæi fram yfir samrunamál, þá má deila um hvort þau séu nokkuð einfaldari eða hvort það sé auðveldara að læra þau! INGUNN HREINBERG INDRIÐADÓTTIR
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170
Qupperneq 171
Qupperneq 172
Qupperneq 173
Qupperneq 174
Qupperneq 175
Qupperneq 176
Qupperneq 177
Qupperneq 178
Qupperneq 179
Qupperneq 180
Qupperneq 181
Qupperneq 182
Qupperneq 183
Qupperneq 184
Qupperneq 185
Qupperneq 186
Qupperneq 187
Qupperneq 188
Qupperneq 189
Qupperneq 190
Qupperneq 191
Qupperneq 192
Qupperneq 193
Qupperneq 194
Qupperneq 195
Qupperneq 196
Qupperneq 197
Qupperneq 198
Qupperneq 199
Qupperneq 200
Qupperneq 201
Qupperneq 202
Qupperneq 203
Qupperneq 204
Qupperneq 205
Qupperneq 206
Qupperneq 207
Qupperneq 208
Qupperneq 209
Qupperneq 210
Qupperneq 211
Qupperneq 212
Qupperneq 213
Qupperneq 214
Qupperneq 215
Qupperneq 216
Qupperneq 217
Qupperneq 218
Qupperneq 219
Qupperneq 220
Qupperneq 221
Qupperneq 222
Qupperneq 223
Qupperneq 224
Qupperneq 225
Qupperneq 226
Qupperneq 227
Qupperneq 228
Qupperneq 229
Qupperneq 230
Qupperneq 231
Qupperneq 232
Qupperneq 233

x

Milli mála

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Milli mála
https://timarit.is/publication/1074

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.