Milli mála - 2023, Side 153

Milli mála 15/2/2023 153
tre sprog og eventuelle ligheder med islandsk, ville deres selvevalu-
ering sandsynligvis have vist en betydeligt større forståelse af tekstens
ordforråd.
I lingvistik defineres begrebet kognat som ord der har en fælles
etymologisk oprindelse og henviser til ord der har den samme eller
lignende betydning i (to eller flere) forskellige sprog og ofte deler en
fælles rod (DDO, u.å.). For islandske elevers vedkommende skulle der
være mange kognater tilfælles med ord fra det skandinaviske korpus
som kan anses for at være transparente fordi deres skriftlige billede
ligner islandsk til forveksling.
7.1. Flere udfordringer ved transfer
Delsing og Åkesson (2005) påpeger i deres rapport at forskellen på
situationen i Island og det øvrige Vestnorden er at der i islandsk kun
er få internationale ord eleverne kan henholde sig til, hvilket kan stå
i vejen for transfer fra fx engelsk (Brynhildur Anna Ragnarsdóttir
2022). Samme gælder Islændinge som har en streng holdning til
låneord og islandske elever ”lærer ikke dansk som undervisnings-
sprog, men som et fremmedsprog” (Frøshaug og Stende 2021).
Þórhildur Oddsdóttir et al. (2021) erfarer i en undersøgelse af grund-
skoleelevers ordforståelse i dansk at der sker begrænset transfer fra
forståelse af internationale ord i dansk/skandinavisk kontekst. Der er
dog enkelte begreber fra det internationale korpus der er blevet opta-
get som låneord7 i islandsk dagligtale, fx problem – próblem, internet
– internet .
Transfer fra engelsk til islandsk over til dansk og fra dansk til
svensk er en kompleks proces for islandske skoleelever. Årsagen er at
de har svært ved at overføre den forståelse af engelske ord de selv
mener at de har, fordi det ortografiske billede ser anderledes ud på
dansk/svensk end engelsk, fx enthusiast/entusiast; invite/inviteret; photos/
fotos. Til dels kan det skyldes elevernes erfaringsverden, til dels be-
grænset træning i og mangel af strategier til aktivering af eksisteren-
7 Lån af ord er en konsekvens af kulturel kontakt mellem to sprogsamfund. Lån af ord kan gå i begge
retninger mellem de to sprog i kontakt. Ofte dannes der en asymmetri, sådan at flere ord går fra
den ene side til den anden. Det medfører at det ene sprog opnår en form for magt, prestige og/eller
rigdom, der gør objekterne og ideerne til det eftertragtede og nyttige til det sprogsamfund som
optager ordene. (https://www.ruf.rice.edu/~kemmer/Words/loanwords.html).
ÞÓRHILDUR ODDSDÓTTIR OG BRYNHILDUR ANNA RAGNARSDÓTTIR