Skírnir

Årgang

Skírnir - 01.01.1877, Side 2

Skírnir - 01.01.1877, Side 2
2 Austrœna málið. J>ab hefir verið sagt um Tyrki, a8 þeir hafi heldur haft her- búSir enn byggS í Evrópu. J>etta er rjett, hvort sem litið er á fyrstu bólfestu þeirra, e8a á allt J>a8 herbraml og illan usla, sem Jpeir hafa framið eða verií) valdir a8 í vorri álfu. J>eir eru af Tatarakyni, og að miklu leyti hafa viðskipti þeirra vi8 enar kristnu þjóSir borið keim af þvi, sem frændur þeirra, Húnar og Mongólar frömdu, er þeir fóru yfir mikinn hluta Evrópu sem logi yfir akur. Menn kölluðu Atla Húnakonung reiðisvipu guðs, en sú hirtingarhríð var8 eigi langvinn, sem af Húnum stó8, og eptir æfilok Atla konungs tók ríki þeirra a8 leysast í sundar og á eigi löngum tima haf8i þa8 hja8na8 svo ni8ur, sem fönn í hráSaþey, a8 þess sáust litlar sem engarmenjar. Önnur atreiðin a8 austan var sú, er Mongólar ger8u á 13. öld. J>eir ó8u yfir Rússland og Pólland og inn í Ungverjaland og lög8u allt í eld og ey8i, hvar sem þeir fóru. Eptir mikla orrustu hjá Liegniz í Sílesíu vi8 J>jó8- verja hurfu þeir austur aptur og Ijetu sjer nægja a8 halda völd- um í Gar8aríki, og hjer höfbu þeir ríki í meir enn hálfa þriðju öld. En þó þeim yr8i hnekkt frá völdum, þá hefir þa8 gróm aldrei or8i8 á hurt numiS, sem á ríkistíma Mongóla settist á og festist í þjóSbrag Rússa. J>a8 mun líka óhætt a8 fullyrða, a8 landsfólkiS hafi or8i8 allmjög blandaS Mongóla kyni, og af hvoru- tveggja hefir lei8t, a8 kúgun og þrælsótti hefir haldizt á Rússlandi fram á vora daga — en óvist, hvenær þar kemur, a8 sliks sjáist engar leifar Um sama leyti og ríki Mongóla gekk til þurSar á Rússlandi lei8 ríki Mára undir lok á Spáni. {>a8 var í lok 15. aldar, en rúmlega 100 árum á undan hafdi ný þjóðalda ri8i8 a8 austan i>8 vorri álfu. þa8 voru Tyrkir, sem lika ur8u arfþegar Araba, e8a rjettara kalífanna. J>eir höfSu or8i8 aSalhöfSingjar í vesturhluta Asíu, og um lei8 brotiS undir sig Jórsalaríki og gert enda á því valdi kristinna höf8ingja á þeim Austurvegum, sem Evrópa haf8i lagt svo miki8 í sölurnar fyrir í öllum krossferSun- um. J>ó a8 keisararnir í MiklagarSi hefSu komizt a8 fullri raun um, hverra búsifja þeir mættu von eiga af Tyrkjum, ef þeir kæmu vestur yfir Stólpasund, og þó þeir hef8u sje8, hvernig Tyrkir
Side 1
Side 2
Side 3
Side 4
Side 5
Side 6
Side 7
Side 8
Side 9
Side 10
Side 11
Side 12
Side 13
Side 14
Side 15
Side 16
Side 17
Side 18
Side 19
Side 20
Side 21
Side 22
Side 23
Side 24
Side 25
Side 26
Side 27
Side 28
Side 29
Side 30
Side 31
Side 32
Side 33
Side 34
Side 35
Side 36
Side 37
Side 38
Side 39
Side 40
Side 41
Side 42
Side 43
Side 44
Side 45
Side 46
Side 47
Side 48
Side 49
Side 50
Side 51
Side 52
Side 53
Side 54
Side 55
Side 56
Side 57
Side 58
Side 59
Side 60
Side 61
Side 62
Side 63
Side 64
Side 65
Side 66
Side 67
Side 68
Side 69
Side 70
Side 71
Side 72
Side 73
Side 74
Side 75
Side 76
Side 77
Side 78
Side 79
Side 80
Side 81
Side 82
Side 83
Side 84
Side 85
Side 86
Side 87
Side 88
Side 89
Side 90
Side 91
Side 92
Side 93
Side 94
Side 95
Side 96
Side 97
Side 98
Side 99
Side 100
Side 101
Side 102
Side 103
Side 104
Side 105
Side 106
Side 107
Side 108
Side 109
Side 110
Side 111
Side 112
Side 113
Side 114
Side 115
Side 116
Side 117
Side 118
Side 119
Side 120
Side 121
Side 122
Side 123
Side 124
Side 125
Side 126
Side 127
Side 128
Side 129
Side 130
Side 131
Side 132
Side 133
Side 134
Side 135
Side 136
Side 137
Side 138
Side 139
Side 140
Side 141
Side 142
Side 143
Side 144
Side 145
Side 146
Side 147
Side 148
Side 149
Side 150
Side 151
Side 152
Side 153
Side 154
Side 155
Side 156
Side 157
Side 158
Side 159
Side 160
Side 161
Side 162
Side 163
Side 164
Side 165
Side 166
Side 167
Side 168
Side 169
Side 170
Side 171
Side 172
Side 173
Side 174
Side 175
Side 176
Side 177
Side 178
Side 179
Side 180
Side 181
Side 182
Side 183
Side 184

x

Skírnir

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.