Árbók Hins íslenzka fornleifafélags - 01.01.1981, Side 147

ISLANDSKE MEDICINSKE STUDIER
151
fungerer som sárlæger — ganske som i Danmark pá samme tid15. To (Árni
Árnason16 og Þorleifur Daðason17) lod sig uddanne og forblev i Hamburg.
Hjálmar Erlendsson18, skjalden i Nefsstaðir, omtales endda som „medicus et
artifex“.
Forst i 1700-tallet overtager islandske bonder hvervet sammen med
præsterne som lægekyndige. Ogsá hos biskopperne ansættes bartskærere —
og lovmanden Páll Vídalíns to sonner, Jón eldri og Jón yngri, bliver endda
uddannede i Kobenhavn hos den ældre Buchwald, der fra bartskærer ender
som professor i medicin ved universitetet19.
Men i 1593 forsvarer en islandsk student som den forste en naturvidenska-
belig afhandling ved det i 1539—oprindelig af Kristian I i 1479 startede — igen
oprettede universitet i Kobenhavn20.
Det var Sigurður Stefánsson21 (ca. 1570-1594, der dode som rektor ved
Skálholt katedralskole) der 7. marts 1593 er respondent ved en afhandling af
den medicinske professor Anders Christensen22 (15 57-1606). Disputatsen er
en analyse af Aristoteles* de Cælo.
Anders Christensen, der var svoger til historikeren Anders Sorensen Vedel,
var student fra Ribe og havde studeret anatomi bl.a. i Wittenberg, hvor han
optrádte som privatdocent. Senere er han i Padua og Basel, hvor han creeres
dr. med. og 1585 tiltræder han det kobenhavnske professorat i medicin. Han
underviser flittigt i anatomi i Vor Frue Kirkes lille lectorium til de gode
borgeres fortrydelse, sá de ikke vil sidde til bords med ham. Tillige er han en
sogt privatlæge. Samtidig evner han at ordne universitetets regnskabsvæsen
og bestyrer kommunitetet. 1602 udnævnes han 4 ár for sin dod til forstander
for Soro skole og gods. Samtidig med at den medicinske undervisning i
Kobenhavn i 1600 tallets midte nár et hojdepunkt med Bartholinfamiliens
medlemmer med Ole Worm og med Ole Borch udvikles mulighederne for
lægevidenskaben ved Simon Paulli‘s opbygning af Theatrum anatomicum
1644. Her kan han og Thomas Bartholin23 samt dennes elever Niels Steensen
og Michael Lyser fremme den anatomiske forskning — ligesom Paulli ogsá
gor en indsats for bartskærernes undervisning24. Pá samme tid virker bl.a. i
Island Jón Guðmundsson25 (1574-165 8) og sysselmand Magnús Magnússon26
(1630-1704) i Eyri, Seydisfjord. Begge har de efterladt utrykte manuskripter
— Jón, der 1631 bliver domt fredlos for trolddom pá Bessastaðir, har skrevet
,,Wm nockrar Grasa náttúrur, Probatæ velflestar og þeirra hluta ...“ (Isl.
Nat. Bibl. JS 401, 4'°, Cod. Holm. 64 fol.), muligt efter en urtebog fra Lúbeck
med billeder af mandragora eller alrune, samt ogsá skriftet ,,Tíðfordríf“ (AM
727,4to, Cod. Holm. 64 fol., Ny kgl. saml. 76 fol.). Jón flygtede til Kobenhavn
efter dommen, hvor Ole Worm muligvis virkede for at fá ham sendt tilbage til
Island med pálæg om at hans sag skulle genoptages. Her blev han igen dom-