Árbók Hins íslenzka fornleifafélags

Ukioqatigiit

Árbók Hins íslenzka fornleifafélags - 01.01.1981, Qupperneq 147

Árbók Hins íslenzka fornleifafélags - 01.01.1981, Qupperneq 147
ISLANDSKE MEDICINSKE STUDIER 151 fungerer som sárlæger — ganske som i Danmark pá samme tid15. To (Árni Árnason16 og Þorleifur Daðason17) lod sig uddanne og forblev i Hamburg. Hjálmar Erlendsson18, skjalden i Nefsstaðir, omtales endda som „medicus et artifex“. Forst i 1700-tallet overtager islandske bonder hvervet sammen med præsterne som lægekyndige. Ogsá hos biskopperne ansættes bartskærere — og lovmanden Páll Vídalíns to sonner, Jón eldri og Jón yngri, bliver endda uddannede i Kobenhavn hos den ældre Buchwald, der fra bartskærer ender som professor i medicin ved universitetet19. Men i 1593 forsvarer en islandsk student som den forste en naturvidenska- belig afhandling ved det i 1539—oprindelig af Kristian I i 1479 startede — igen oprettede universitet i Kobenhavn20. Det var Sigurður Stefánsson21 (ca. 1570-1594, der dode som rektor ved Skálholt katedralskole) der 7. marts 1593 er respondent ved en afhandling af den medicinske professor Anders Christensen22 (15 57-1606). Disputatsen er en analyse af Aristoteles* de Cælo. Anders Christensen, der var svoger til historikeren Anders Sorensen Vedel, var student fra Ribe og havde studeret anatomi bl.a. i Wittenberg, hvor han optrádte som privatdocent. Senere er han i Padua og Basel, hvor han creeres dr. med. og 1585 tiltræder han det kobenhavnske professorat i medicin. Han underviser flittigt i anatomi i Vor Frue Kirkes lille lectorium til de gode borgeres fortrydelse, sá de ikke vil sidde til bords med ham. Tillige er han en sogt privatlæge. Samtidig evner han at ordne universitetets regnskabsvæsen og bestyrer kommunitetet. 1602 udnævnes han 4 ár for sin dod til forstander for Soro skole og gods. Samtidig med at den medicinske undervisning i Kobenhavn i 1600 tallets midte nár et hojdepunkt med Bartholinfamiliens medlemmer med Ole Worm og med Ole Borch udvikles mulighederne for lægevidenskaben ved Simon Paulli‘s opbygning af Theatrum anatomicum 1644. Her kan han og Thomas Bartholin23 samt dennes elever Niels Steensen og Michael Lyser fremme den anatomiske forskning — ligesom Paulli ogsá gor en indsats for bartskærernes undervisning24. Pá samme tid virker bl.a. i Island Jón Guðmundsson25 (1574-165 8) og sysselmand Magnús Magnússon26 (1630-1704) i Eyri, Seydisfjord. Begge har de efterladt utrykte manuskripter — Jón, der 1631 bliver domt fredlos for trolddom pá Bessastaðir, har skrevet ,,Wm nockrar Grasa náttúrur, Probatæ velflestar og þeirra hluta ...“ (Isl. Nat. Bibl. JS 401, 4'°, Cod. Holm. 64 fol.), muligt efter en urtebog fra Lúbeck med billeder af mandragora eller alrune, samt ogsá skriftet ,,Tíðfordríf“ (AM 727,4to, Cod. Holm. 64 fol., Ny kgl. saml. 76 fol.). Jón flygtede til Kobenhavn efter dommen, hvor Ole Worm muligvis virkede for at fá ham sendt tilbage til Island med pálæg om at hans sag skulle genoptages. Her blev han igen dom-
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170
Qupperneq 171
Qupperneq 172
Qupperneq 173
Qupperneq 174
Qupperneq 175
Qupperneq 176
Qupperneq 177
Qupperneq 178
Qupperneq 179
Qupperneq 180

x

Árbók Hins íslenzka fornleifafélags

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Árbók Hins íslenzka fornleifafélags
https://timarit.is/publication/97

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.