Árbók Hins íslenzka fornleifafélags

Årgang

Árbók Hins íslenzka fornleifafélags - 01.01.1981, Side 149

Árbók Hins íslenzka fornleifafélags - 01.01.1981, Side 149
ISLANDSKE MEDICINSKE STUDIER 153 IV: 182-83) og oversatte Thomas á Kempis De imitatione Christi (Hólar 1676). Han fungerede som læge og efterlod sig optegnelser om sin lægegerning39. Hans son Þórður Vídalín kastede sig over medicin og naturvidenskab samtidig med at han studerede teologi ved Kobenhavns Universitet. Efter et rektorat i Skálholt 1688-90 virker han som læge i Dal í Lóni og senere i Bræðratunga. Trods yderst trange kár lykkedes det ham i 1695 at forfatte „Dissertatiuncula de montibus Islandiæ chrystallinis“ (trykt pá tysk 1754); et digt af ham er trykt i Guðmundur Andréssons „Lexicon Islandicum“ (Hafniæ 1683, 22-23). Snæbjörn Björnsson havde haft Erasmus Bartholin40 (1625-94), kendt som geolog (beromt er hans „Experimenta crystalli Islandici disdiaclastici“, Hafniæ 1669) og matematiker, som præceptor ved sit studieophold i Koben- havn 1668-73, og Gísli Þorláksson, den senere biskop i Hólar28, havde haft Thomas Bartholin til præses ved sin disputats om fixstjernerne 1651, men ellers synes Bartholinfamilien ikke at have været særlige beskyttere for de islandske studenter sáledes som Worm og Borch. Den sidste var ikke blot læge, men tillige kemiker, botaniker og filolog. 1660-66 var han Europa rundt for at studere og blev dr. med. i Angers 1664, livlæge 1667, uni- versitetsbibliotekar 1681. Han skulle som professor og livlæge „særdeles ved Experiens flitteligen udforske Metallernes og Mineraliernes Natur og grundeligen eftersoge, hvad sikker nytte udi Lægedom og didhen horende beskaffenheder haver, og hvorledes des nyttigere end ordinarie sker kan bruges“. Allerede 1660 var han blevet professor i filologi med botanik og kemi som bifag og bidrog med sine værker:“ De ortu et progressu chemiæ“ (1668), „Hermetis Ægyptorum“ (1674), „Docimastice metallica“ (1677) til forstáelse af sygdomsbehandling med metalmalme, mineraler og planter. 1676 beskrev han folgerne af stump hjertelæsion og páviste fire ár senere iltens (spiritus nitroæreus) betydning — knapt hundrede ár for Scheele og Priestley (1772). Havde 1500- og 1600-tallets lægevidenskab mest været præget af det teo- retiske — bortset fra Bartholinernes praktiske anatomiundervisning — sá bliver 1700-tallet præget af den rationelt baserede kliniske undervisning ved sygesengen41. Karakteristisk for Norden — modsat Italien og Holland — er det, at det er de som oftest nedvurderede bartskærere, der i Danmark in- troducerer bed-side oplæringen, mens de medicinske doctores forbliver i deres elfenbenstárne. Til de tidligere basisfag ved universitetet i anatomi, kemi, botanik og fysik knyttes nu fysiologi og pathologisk anatomi sammen med den kliniske disciplin — samtidig med at kirurgi og obstetrik fár en op- blomstring. Det er inspirationen fra Sydenham og Boerhaave, senere Hoffmann og Stahl, der fremmer begrebet klinisk undervisning. Men allerede 1695 havde
Side 1
Side 2
Side 3
Side 4
Side 5
Side 6
Side 7
Side 8
Side 9
Side 10
Side 11
Side 12
Side 13
Side 14
Side 15
Side 16
Side 17
Side 18
Side 19
Side 20
Side 21
Side 22
Side 23
Side 24
Side 25
Side 26
Side 27
Side 28
Side 29
Side 30
Side 31
Side 32
Side 33
Side 34
Side 35
Side 36
Side 37
Side 38
Side 39
Side 40
Side 41
Side 42
Side 43
Side 44
Side 45
Side 46
Side 47
Side 48
Side 49
Side 50
Side 51
Side 52
Side 53
Side 54
Side 55
Side 56
Side 57
Side 58
Side 59
Side 60
Side 61
Side 62
Side 63
Side 64
Side 65
Side 66
Side 67
Side 68
Side 69
Side 70
Side 71
Side 72
Side 73
Side 74
Side 75
Side 76
Side 77
Side 78
Side 79
Side 80
Side 81
Side 82
Side 83
Side 84
Side 85
Side 86
Side 87
Side 88
Side 89
Side 90
Side 91
Side 92
Side 93
Side 94
Side 95
Side 96
Side 97
Side 98
Side 99
Side 100
Side 101
Side 102
Side 103
Side 104
Side 105
Side 106
Side 107
Side 108
Side 109
Side 110
Side 111
Side 112
Side 113
Side 114
Side 115
Side 116
Side 117
Side 118
Side 119
Side 120
Side 121
Side 122
Side 123
Side 124
Side 125
Side 126
Side 127
Side 128
Side 129
Side 130
Side 131
Side 132
Side 133
Side 134
Side 135
Side 136
Side 137
Side 138
Side 139
Side 140
Side 141
Side 142
Side 143
Side 144
Side 145
Side 146
Side 147
Side 148
Side 149
Side 150
Side 151
Side 152
Side 153
Side 154
Side 155
Side 156
Side 157
Side 158
Side 159
Side 160
Side 161
Side 162
Side 163
Side 164
Side 165
Side 166
Side 167
Side 168
Side 169
Side 170
Side 171
Side 172
Side 173
Side 174
Side 175
Side 176
Side 177
Side 178
Side 179
Side 180

x

Árbók Hins íslenzka fornleifafélags

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Árbók Hins íslenzka fornleifafélags
https://timarit.is/publication/97

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.