Árbók Hins íslenzka fornleifafélags

Årgang

Árbók Hins íslenzka fornleifafélags - 01.01.1981, Side 155

Árbók Hins íslenzka fornleifafélags - 01.01.1981, Side 155
ISLANDSKE MEDICINSKE STUDIER 159 fár Sveinn eksamen artium i Kobenhavn og studerer ved Universitetet til 1791 med Kratzenstein som præceptor da han sendes 1791-94 til Island af Naturhistorieselskabet i Kobenhavn for at foretage naturhistoriske undersogelser. 1799-1803 er han herredslæge i ostre Sydamt i Island og fra 1803-04 konstitueret landphysikus, 1833 afskediges han efter at have virket i Yztiskáli, Kotmúli, Fljótshlíð, for at slutte i Suðurvík, Mýrdal. Han publicerer en række artikler i ,,Rit Þess íslenska Lærdómslistafélags og i Nyt Bibliothek for Physik, Medicin og Oeconomie, samt „Efterretninger om den pá Vestmannoerne gængse ...Borne Sygdom Ginklofi“ og en „Anatomisk Beskrivelse over Delphinus phocaena“ ud- givet af Naturhistorie-Selskabet (II-III, Kbhvn., 1792-93). 1798 oversætter Sveinn J.F. Martinet's „Eðlis útmálun Manneskjunnar (Leirárgorðum, 8™). Og dermed er jeg náet til 1800-tallets begyndelse, men vil gerne nævne en dansk professor, der ved sin bed-side undervisning kom til at præge báde danske og islandske læger fra slutningen af 1700-tallet. Det var Frederik Ludvig Bang (1747-1820), der 1773 havde forsvaret en disputats „de usu medico acidi Vitriolici" (8vo) og 1775-1800 var blevet overmedicus ved Kgl. Frederiks hospital. Her indforer han systemadsk klinisk undersogelsesteknik ved sygesengen — noget der var glippet delvis for Johann Tode, der havde lært derom i Edinburgh75. Bang, der 1782 blev ordinær professor, udgav „Praxis medica systematica exposita“ (Hafniae, 1789, 8™) ledsaget af udvalgte sygehistorier: „Selecta diarii nosocomii Regii Fridericiani Hauniensis“ (I-II, 1789, 8vo). Han lægger her vægt pá patienternes almentilstand og selvom han foretager mange autopsier lægger Bang ikke storre vægt pá dyberegáende differentialdiagnostik. Han foler sig ikke bundet til noget eentydigt patologisk eller terapeutisk system, men prover at vejlede de unge i praktisk lægekunst ved udforlig patientudsporgen og grundig objektiv klinisk undersogelse. Jeg har i denne forelæsning ikke omtalt de talrige botaniske og geografiske naturvidenskabelige værker der i de forlobne árhundrede blev trykt i Island (for- uden i Danmark, Tyskland, Frankrig og England) — og heller ikke droftet det interessante faktum — som det fremhæves af den lærde bibliograf ved Cornell University Halldór Hermannsson76, baseret pá Finnur Jónsson studier — at mens bibeloversættelserne (Stjórn) og praktisk talt alle de ældste romantiske sagaer er blevet oversat i Norge, selv om de er opbevaret i islandske manuskripter, sá er hoveddelen af værkerne om geografi, medicin, matematik, astronomi og naturvidenskab samlet og oversat i Island. Men samtidig med at lægge vægt pá de enkelte lægers publikationer er der grund til ogsá at mindes den indsats præstesonnen fra Húsavik Magnús Ketilsson77 (1730-1803) gjorde for at skaffe islændingerne populærviden i 1700-tallets slutning. Forst 1786 var der nemlig ved ordinans af 1818 oprettet regulær postservice mellem Island og Danmark, men i adskillige ár skete forbindelsen kun 1-2 gange árligt. Kort for 1780 fandtes kun 4
Side 1
Side 2
Side 3
Side 4
Side 5
Side 6
Side 7
Side 8
Side 9
Side 10
Side 11
Side 12
Side 13
Side 14
Side 15
Side 16
Side 17
Side 18
Side 19
Side 20
Side 21
Side 22
Side 23
Side 24
Side 25
Side 26
Side 27
Side 28
Side 29
Side 30
Side 31
Side 32
Side 33
Side 34
Side 35
Side 36
Side 37
Side 38
Side 39
Side 40
Side 41
Side 42
Side 43
Side 44
Side 45
Side 46
Side 47
Side 48
Side 49
Side 50
Side 51
Side 52
Side 53
Side 54
Side 55
Side 56
Side 57
Side 58
Side 59
Side 60
Side 61
Side 62
Side 63
Side 64
Side 65
Side 66
Side 67
Side 68
Side 69
Side 70
Side 71
Side 72
Side 73
Side 74
Side 75
Side 76
Side 77
Side 78
Side 79
Side 80
Side 81
Side 82
Side 83
Side 84
Side 85
Side 86
Side 87
Side 88
Side 89
Side 90
Side 91
Side 92
Side 93
Side 94
Side 95
Side 96
Side 97
Side 98
Side 99
Side 100
Side 101
Side 102
Side 103
Side 104
Side 105
Side 106
Side 107
Side 108
Side 109
Side 110
Side 111
Side 112
Side 113
Side 114
Side 115
Side 116
Side 117
Side 118
Side 119
Side 120
Side 121
Side 122
Side 123
Side 124
Side 125
Side 126
Side 127
Side 128
Side 129
Side 130
Side 131
Side 132
Side 133
Side 134
Side 135
Side 136
Side 137
Side 138
Side 139
Side 140
Side 141
Side 142
Side 143
Side 144
Side 145
Side 146
Side 147
Side 148
Side 149
Side 150
Side 151
Side 152
Side 153
Side 154
Side 155
Side 156
Side 157
Side 158
Side 159
Side 160
Side 161
Side 162
Side 163
Side 164
Side 165
Side 166
Side 167
Side 168
Side 169
Side 170
Side 171
Side 172
Side 173
Side 174
Side 175
Side 176
Side 177
Side 178
Side 179
Side 180

x

Árbók Hins íslenzka fornleifafélags

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Árbók Hins íslenzka fornleifafélags
https://timarit.is/publication/97

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.