Atlanten - 01.01.1915, Page 9
— 9 —
Man vil saaledes se, at Negerbefolkningen i Frederiksted i
Tørketider ikke kan faa tilstrækkeligt Cisternevand, at Brøndene
i Gaardene og paa Gaderne næsten alle giver Saltvand, og de
har da kun de tidligere omtalte Brønde ved Hardengut, hvorfra
de kan faa nogenlunde brugbart Drikkevand. Mange tyer da
ogsaa som sidste Udvej til selve Vandløbet, hvorfra de henter
Vandet hjem i Tønder og Spande. Under en saadan Tørke som
den i Marts 1914 præsenterer dette Vandløb sig kun som nogle
stinkende, stillestaaende Vandpytter, og da disse Pytter tillige
benyttes som Vaskeplads, kan man tænke sig, hvor svinsk
Vandet er. I den ene Ende af en saadan Mudderpøl staar et
Par Negerkvinder og vasker, begge har de maaske Elefantben
og Skinnebenssaar, i den anden Ende vil man se en Neger øse
det mudrede Vand op — til Drikkebrug inde i Byen! Naar
man hører, at dette Vand drikkes inde i Byen, vil det maaske
ikke forbavse, at der hersker en stor Børnedødelighed i Frede-
riksted.
Jeg skal nu kort omtale Affaldsforholdene. Behand-
lingen af Natrenovationen er overordentlig uheldig, idet der
ikke findes en systematisk Fjernelse af denne, men en stadig
Ophobning i Kuler, saakaldte »pits«. Disse bestaar hyppigst
af store, brøndlignende Fordybninger, der er gravede eller ud-
huggede i Klippen, andre Gange bestaar de kun af store Kasser,
der er anbragte i Jorden; herfra findes !alle Overgange til det
rent primitive: at Fækalierne falder lige paa Jorden. I disse
»pits« havner nu ikke alene alle Fækalier, men ogsaa al Slags
Affald; de tømmes meget sjældent, meget ugerne og oftest kun
efter Polititilhold; der gøres intet for at dække eller desinficere
Indholdet. Sundhedsvedtægterne fordrer vel, at Gruberne skal
være »forsvarlig tæt muref i Cement«, men man skal vist lede
længe for at finde en saadan i Byerne. De findes ofte paa de
aller uheldigste Steder, tæt op ad Cisterner og lige ved Brønde,
ja ikke sjældent i selve Husene.
Det vil sikkert ikke være nødvendigt at paavise, hvor sund-
hedsfarligt denne stadige Ophobning af Fækalier i disse stinkende
Gruber er, og hvor let de kan kompromittere Vandet i Cister-
ner og Brønde. Det er heller intet Under, at ethvert større
Regnskyl uvægerlig efterfølges af et stort Antal akute Mave-
Tarmsygdomme hos Smaabørn, som oftest af meget voldsom
Karakter og med stor Dødelighed. Affaldet og Renovationen