Atlanten - 01.01.1915, Blaðsíða 30

— 30 —
Prof. Nathhorst (Brev Juli 1905), at han i 1899 saa 230 å 240 Dyr,
men kun med 9 Kalve, altsaa 1:25, hvilket jo er umaadeligt faa. Han
fremhæver stærkt, at Ulvene tager Kalvene.
Zool. Søren Jensen ved Amdrup-Ekspeditionen 1900 anfører, at de
saa ca. 400 Dyr med 13 Kalve, altsaa 1:30, hvilket altsaa er et uheldigere
Forhold.
Manniche, Zool. ved Danmarks-Ekspeditionen, anfører i Dansk
Jagttidende Nr. 2 Pag. 29—31 for 1911, at de saa 21 Dyr med 3 Kalve,
altsaa 1:7. En anden Gang 4 Køer, hvoraf 2 med nylig fødte Kalve,
og de andre to Køer viste sig, da de vare skudte, at bære paa 2 fuld-
baarne Kalve af samme Størrelse som de fødte. Her var altsaa For-
holdet naturligt, men Ulvene havde aabenbart heller ikke været
efter dem.
Zool. E. Bay ved den 2den norske Polarfærd med »Fram« 1898—
1902. Dansk Jagttidende Nr. 10 for Jan. 1909 Pag. 159, 1. Sp. Efter ham
anføres, hvorledes Dyrene i Karréen, som de straks danner, naar Slæde-
hundene farer paa dem, gør Udfald mod Hundene. De enkelte Dyr
udvælger sig en bestemt Hund, som de angriber og kører rundt med,
hvorefter Dyrene søger tilbage paa deres Plads, og Karréen er atter
sluttet. Nu skriver han ordret: »Denne Taktik havde Dyrene sikkert
lært i Kampene mod Ulvene, og de var vel indeksercerede.«
Prof. R. Collet skriver i sin Anbefaling 1905 (»Atlanten« Nr. 21): ...
og som Omstændigheder, der maa antages at lette Forsøget, maa efter
min Mening særlig fremhæves, at Øen (nemlig Island) er fri for Ulve.
Zool. og Konservator Kollthoff i Uppsala skal have haft samme
Mening. Han er nu død, og jeg har ikke søgt efter hans Udtalelser i
Litteraturen, men Prof. Nathhorst omtaler ham i sit Brev.
Ovenfor nævnte Manniche skriver i sin Bog »Midnatssol og
Mørketid«, at Ulvene har svælget i Rensdyr og Moskusoksekalve.
Rensdyrene ere nu udryddede paa Østgrønland fra 76° n. Br.
og nord paa, og at Moskusokserne vil rimeligvis snart gaa
samme Skæbne i Møde.
Altsaa seks Zoologer udtaler sig i samme Retning, at det
er Ulvene, som decimerer denne Dyreform ved at bortsnappe
Afkommet; men en Dyreart, som er udsat for saadan Efter-
stræbelse og lever under disse Vilkaar, maa lidt efter lidt af-
tage i Antal og maa derfor tidligere eller senere være viet til
Undergang.
Et slaaende Bevis, som bestyrker denne Mening, skal jeg
meddele Dem. I 1898 startedes en nordamerikansk Ekspedition
under C. J. Jones med det Formaal at indfange Moskusoksekalve
paa Barren Land. De fik fat i 5 Kalve, som de drev med sig
syd paa. To Døgn igennem maatte de afslaa haardnakkede
Angreb af sultne Polarulve, som vilde fravriste dem Byttet. Da
de endelig var bleven Ulvene kvit, lagde Folkene sig til at sove,
udmattede som de vare; imedens dræbte nogle Indianere alle